Lån penge

Quicklinks

Psykiaterens profil

Psykiatrien er under pres: der er både mangel på tid, på ressourcer og på psykiatere.

Flere andre aktører har givet deres bud på lægens opgaver i fremtidens psykiatri; samtidig byder politikere, patienter, pårørende og faglige organisationer i disse år ind med ideer, ønsker og løsningsforslag.

For at kvalificere debatten har Dansk Psykiatrisk Selskab nedsat en arbejdsgruppe til at formulere, hvad psykiaterens profil og kompetencer er. Og dermed, hvordan psykiaterne bedst anvendes. Hvad er det helt præcist en psykiater er uddannet til? Hvad er det, vi kan?

Læs Psykiaterens profil her

Aktuelt

Fokuseret Klinisk Kursus i Sexologi – Invitation Nyhed - fredag, d.04 sep
Gør psykiatrien rask Nyhed - tirsdag, d.30 jun
Ny psykiatriprofessor arbejder med sammenhængen mellem psykisk og fysisk sygdom Nyhed - tirsdag, d.30 jun
Varsling af generelforsamling i DPS Nyhed - onsdag, d.27 maj
Undersøgelse af corona-pandemiens påvirkning på sundhedspersonalet Nyhed - tirsdag, d.19 maj

Kalenderen

28.09. 2020 DPS’ Forskningsudvalg symposium: “Var det også godt for dig?”

Er der individuelle forskelle i effekten af antidepressiva,
30.09. 2020 Retspsykiatrisk Interessegruppes årsmøde og generalforsamling

NY DATO!
09.11. 2020 Forskningstræningskursus 2020

Forskningstræning i den psykiatriske speciallægeuddannelse

Specialespecifikt teoretisk 3-dages kursus.
Se arkiv

Månedens artikel

September 2020 Diagnoser i psykiatrien. Forskellige perspektiver.

Det nuværende klassificeringssystem i psykiatrien bruger en gruppering af symptomer og deres virkninger i en defineret tidsperiode for at stille en diagnose. Denne model er dog ikke særlig effektiv. Der er f.eks. tusinder af kombinationer, der kan bruges for at stille diagnosen ”paniklidelse” og én mulig kombination for ”social fobi” i DSM-5 1.

Mindst to hovedområder må tages i betragtning, for at gøre det nuværende system mere effektivt. Den første er den løbende søgning efter biomarkører og en mere indsigtsfuld forståelse af mekanismerne for psykiske lidelser. Bl.a. er genomics, epigenomics, proteomics og imaging medvirkende til dette. Det andet er forståelse for betydningen af en diagnose i et individuelt perspektiv, i konteksten af det epistemiologiske paradigme, der støtter den aktuelle kliniske praksis. Humanistiske, fænomenologiske og filosofisk orienterede undersøgelser er medvirkende til dette. Disse to områder må interagere med hinanden. Læs mere

https://casinor.com/