Alle Nyhed

Velkommen til den nye hjemmeside

Dps.net får nyt layout, nye funktioner og giver lettere adgang til Nordic Journal.

Teknikken bag DPS’ hjemmeside har de seneste år haltet noget efter udviklingen. Hjemmesiden byggede på en ældre, specialbygget platform, der bl.a. betød, at det ikke var muligt at dele video eller podcasts.

Med lanceringen af det nye site, springer dps.net i dag ind i nutiden med et nyt og mere visuelt layout, mens de funktioner, der kan forventes af et moderne site, samtidig bliver tilgængelige.

Bedre overblik på computer og mobil
Dps.net har meget indhold i form af rapporter, kursusoversigter, diverse udvalg m.m. På den nye hjemmeside har vi derfor valgt at benytte såkaldte mega menuer, der hjælper dig med hurtigt at finde, hvad du søger.

Mega menuen fremkommer, når du holder cursoren over menulinjen i toppen af siden. Herefter vises flere punkter i undermenuerne på én gang, og man slipper dermed for at skulle klikke sig gennem en række drop down menuer.

En anden fordel ved den nye hjemmeside er, at den er er dynamisk. Det betyder, at nyheder, menuer m.m. også bliver overskuelige på mobilskærmen, idet indholdet automatisk tilpasses skærmstørrelsen. På den måde undgår du at zoome ind for at læse tekst, og det bliver lettere at ramme det ønskede link med pegefingeren i første forsøg.

Medlemslogin til Nordic Journal og debat
Hos DPS har vi længe haft et ønske om af tilføje en loginfunktion, da det giver mulighed for at publicere indhold, der er forbeholdt medlemmer. Den mulighed er nu tilgængelig. Når du logger på som medlem, får du således direkte adgang til bl.a. Nordic Journal of Psychiatry, samt til det nye blogunivers.

Hos DPS har vi har tidligere oplevet, at indhold på dps.net har ført til alvorlige trusler fra personer, der er eller har været patienter i psykiatrien. Da vi gerne vil bidrage til en fri, faglig debat mellem kolleger, har vi derfor valgt, at det nye blogunivers og dertilhørende debatspor er forbeholdt medlemmer.

Sådan logger du på
Der er lavet en guide, som hjælper dig med at på logge hjemmesiden. Du kan læse guiden her