Det er godt, at psykiatrien er kommet på finansloven, og at nogle af midlerne fra centralt hold er øremærket til intensive senge. Men hullet er så dybt, at der er behov for en engangsbevilling på en milliard eller to. Sådan lyder DPS’ kommentar til regeringens finanslovsudspil for 2019.
Står det til regeringen, vil psykiatrien i 2019 få en økonomisk saltvandsindsprøjtning på i alt 2,1 mia. kr., eller ca. en halv mia. kr. om året i fire år. Heraf er de 300 mio. kr. finanslovsmidler, mens godt 200 mio. kr., er satspuljemidler – midlertidige penge, som udløber efter fire år. Det fremgår af regeringens forslag til finanslov for 2019.
“Vi er da glade for pengene. Bestemt. Hver en krone modtages med glæde,” siger Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og speciallæge i psykiatri. “Men med risiko for at lyde som en dystermule, så er 300 mio. kr. altså ikke nok til at løse de massive problemer, som dansk psykiatri står over for. Det er slet, slet ikke nok,” fastslår hun.
Behov for milliarder
Psykiatrien har været underprioriteret og underfinansieret så længe, at det kræver et markant løft – i form af en engangsbevilling til at lukke hullet og en permanent, fornuftig finanslovsbevilling hvert år, fastslår hun:
“Der er behov for 1-2 mia. kr. Og så skal psykiatrien permanent på finansloven med en fornuftig bevilling, hvis vi skal løfte psykiatrien derop, hvor vi har mulighed for at give alle patienter en ordentlig behandling. For det har vi ikke i dag,” siger Gitte Ahle. “Her er jeg helt enig med Danske Regioner, som har sagt, at de nye midler ikke løser psykiatriens problemer.”
Hun håber, at man på Christiansborg finder yderligere midler til implementeringen af den nye Handlingsplan for dansk psykiatri, som ventes færdig om kort tid.
50 nye intensive senge
Regeringen har målrettet 100 mio. kr. til 50 intensive sengepladser. Det glæder DPS’ formand: “50 intensive sengepladser er langt fra nok, men det er da en begyndelse,” siger hun. “Hos DPS har vi gang på gang sagt, at man har nedlagt for mange senge. Og påpeget, at vi har alt for få intensive senge. Regionerne har hver gang rystet på hovedet og svaret, at “flere senge er ikke løsningen”, eller at “ingen er nogen sinde blevet rask af at ligge i en seng” eller et tilsvarende nedladende svar.
“Derfor er det godt, at det er blevet legalt at sige højt: Ja, vi har fået nedlagt alt for mange senge alt for hurtigt. Vi har i dag alt for få intensive senge. Så få, at det udgør et stort problem.”
En rigtig lose-lose situation
Men der er ikke alene for få senge generelt. Der er både behov for flere almenpsykiatriske og for flere retspsykiatriske senge. “Vi har i Danmark i dag ca. 4300 retspsykiatriske patienter. De 1500 af dem er patienter, der skal være indlagt i henhold til deres dom. Retspsykiatrien disponerer selv over 400 sengepladser. Resten, ca. 1100 pladser, skal findes andetsteds.”
Det lægger pres på den almene psykiatri: “I den almene psykiatri har man nedlagt så mange senge, at man kun har i alt 2900 sengepladser tilbage på landsplan. 1100, dvs. ca. en tredjedel, er optaget af retspsykiatriske patienter. Det er forfærdeligt for patienterne og deres pårørende. Det er dybt frustrerende for personalet. Og enormt dyrt for samfundet,” fastslår Gitte Ahle. Og tilføjer, at hvis ikke vi får vendt udviklingen, kan man frygte, at forskydningen fortsætter.
Læs mere om Dansk Psykiatrisk Selskabs synspunkter i DPS’ Nyhedsbrev HER