Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg har sammen med tre psykiatere lavet en konkret og detaljeret oversigt over, hvad der skal til for at genoprette psykiatrien til et tidssvarende niveau – og ikke mindst hvad det koster. Det kræver en investering i milliardklassen.
Over fire milliarder kroner. Så stor en årlig tilførsel til driftsbudgettet er nødvendig for at få bragt psykiatrien op på et tidssvarende niveau. Dertil kommer anlægsudgifter på 3,5 milliarder kroner som engangsudgift. Sådan lyder det fra professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, der sammen med en række fremtrædende psykiatere har lavet konkrete overslag over, hvad det er for tiltag, psykiatrien har brug for, og hvad der koster at realisere dem – det være sig enkeltvis eller tilsammen. Det er særligt relevant lige nu, hvor Sundhedsstyrelsens udkast til en ny 10 års-plan er sendt i høring og hvor regeringen skal beslutte, hvor mange penge, de vil afsætte til at finansiere planens forskellige tiltag.
“Hvor regering og myndigheder er vant til at vurdere, omtale og finansiere specifikke områder af somatikken, er der en kedelig tendens til konsekvent at omtale psykiatrien som én kæmpestor og helt uoverskuelig enhed. Det gør det uhyre svært at gennemskue, i hvor høj grad og i hvilken rækkefølge, der er behov for at løfte de forskellige dele af psykiatrien,” siger Jakob Kjellberg, der nævner, at han har lavet overslagene sammen med psykiatriprofessor Merete Nordentoft, ledende overlæge og næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab Mikkel Rasmussen og formand for formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Linda Hardisty Bramsen. Han opfordrer politikerne til at være meget mere konkrete i deres måde at finansiere psykiatrien – helt på linje med, hvad de har gjort i f.eks. kræftplanerne. Sammen med psykiaterne har han lavet en oversigt over alle de nødvendige tiltag og hvad de hver især udløser af årlige ekstraudgifter og engangsinvesteringer. Tiltagene er kategoriseret under:
- den ambulante psykiatri (otte tiltag = 2070 mio. kr årligt)
- sengepsykiatrien (to tiltag = 1100 mio. kr årligt)
- kommunerne (otte tiltag = 1190 mio. kr årligt)
- tværgående funktioner (tre tiltag = 100 mio. kr.
Blandt de helt store poster er:
- opnormering af 500 eksisterende sengepladser (600 mio. kr)opbygningen af drift af 400 nye psykiatriske sengepladser (500 mio. kr)
- opnormering af ambulante tilbud til svære sindslidelser (400 mio. kr.)
- øget ambulant kapacitet i børne- unge-psykiatrien (400 mio. kr.)
- revision og forstærkelse af ambulante tilbud til ikke psykotiske lidelser (500 mio. kr.)
- forlængelse og opskalering af OPUS-tilbud (300 mio. kr).
- behandlingsindsats Collabri mod angst og depression i alle kommuner (220 mio. kr.)
“Med vores konkrete forslag til en genopretningsplan og overslag over, hvad de respektive tiltag koster, er det muligt for politikere at lave en prioritering og se på, hvilke dele, de finder nødvendige at sætte i værk her og nu og hvilke elementer, der kan vente,” siger Kjellberg.
Se tabel over udregning af udgifter.
Fra lokalt til nationalt
Det nye konkrete overslag over, hvad det koster at genoprette psykiatrien, er ifølge Jakob Kjellberg blevet til i en ‘bottom up-proces’, der går ud på at se på, hvad fx en seng eller et ambulant forløb koster på en lokal enhed og så skalere det op på nationalt plan. Den tilgang står i modsætning til en ‘top down-tilgang’, hvor man lægger ud med at beslutte, hvor mange penge psykiatrien som helhed skal have for derefter at fordele midlerne ud på enkelte poster.
“Vi har først estimeret behovet i lille skala og så skaleret det op til et samlet behov for hele landet. Det kan godt være, at det kommer til at skyde en anelse ved siden af – men det gør ikke så meget. Det, der er vigtigt, er, at behovet bliver konkretiseret således at politikerne på Christiansborg kan se, hvad de reelt kan få for pengene. Det giver dem et bedre grundlag at afgøre, hvor mange penge, de vil tildele psykiatrien i denne omgang,” siger Kjellberg, der gerne fortæller om, hvorfor han som professor i sundhedsøkonomi har valgt at hjælpe til med at belyse denne problematik eftersom det ikke kan kaldes forskning.
“Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Petersen har engang skrevet et afsnit i en lærebog om ‘værdien af den uambitiøse analyse’. Pointen er, at det nogle gange kan være fint nok at bruge lang tid på at finde noget, der er korrekt med mere end én decimal. Andre gange er tiden for knap til som udgangspunkt at lave den store forkromede analyse – det er fx situationen lige nu, hvor Sundhedsstyrelsen lige om lidt barsler med en ny 10 års-plan, som skal finansieres nu og her og ikke først, når den ambitiøse analyse er færdig om to år, hvor porten til pengekassen igen er lukket. Her må vi bruge den uambitiøse analyse som det gode afsæt for det videre arbejde,” siger han og tilføjer, at man nogle gange må sætte den tunge videnskabelighed lidt til side for at bane vejen for forandring. Og han ønsker forandring på psykiatriens vegne eftersom at han synes, at den i sin nuværende tilstand har alt for mange store problemer at slås med.
“Hvor somatikken de seneste årtier er kommet til at levere resultater i verdensklasse – ikke mindst på kræftområdet, hvor vi nu for kræftoverlevelsen ser en opadstigende kurve, der måske snart krydser svenskernes – så er udfordringerne markant større inden for psykiatrien. Her er det sværere for mig at ranke ryggen og med et fast blik sige, at det har vi som sundhedsvæsen faktisk styr på. Det er derfor oplagt her, at politikerne nu skal tage fat og sætte ind,” siger han.
Professor Merete Nordentoft har bidraget til overslagene med de psykiatri-faglige indspark.
“Sammen har vi gennemgået behovet for forbedringer, og vi har i særlig grad fokuseret på behovet for sammenhængende behandlingstilbud til de der er hårdest ramt af psykisk sygdom. Derfor foreslår vi blandt andet en styrkelse af de ambulante teams, så der ydes en mere intensiv og sammenhængende indsats,” siger Merete Nordentoft.
Hun frygter, at de pågældende tiltag ikke kommer til at indgå som vigtige elementer i den 10 års-plan, som Sundhedsstyrelsen fortsat har i støbeskeen og som ventes inden længe at blive lagt frem.
“Vi har mange gange set, at politikere har vedtaget planer om løft af psykiatrien, uden at vi har oplevet væsentlige forbedringer af hverdagen. Om psykiatrien bliver i stand til at leve op til de mange fine målsætninger kommer i høj grad an på, hvor stort et beløb regeringen vælger at afsætte. Den kan jo hævde, at den forfølger de fine målsætninger, hvadenten den afsætter 400 millioner eller fire milliarder årligt,” siger Merete Nordentoft.