World Psychiatric Association afholder i november kursus om ICD-11. Der er tale om et omfattende onlinekursus, der afvikles i perioden fra d. 8. til d. 29. november.
De nye kliniske beskrivelser og guidelines for diagnoser bygger på mere end tre årtiers fremskridt i forskning og praksis, siden ICD-10 blev lanceret. Kurset giver deltagerne overblik over de centrale principper i WHO’s ICD-11 og dybdegående indsigt i de kliniske beskrivelser og diagnostiske guidelines (CDGD).
Læs mere om kurset på World Psychiatric Associations hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig.