Aspergers lidelse og skizoid personlighedsforstyrrelse.
Antonio Drago MD, Ph. D. Aalborg Universitetshospital.
a.drago@rn.dk
Hans Asperger beskrev en tilstand i 1944 han identificerede som “autistisk psykopati”.
Problemer i social integration og ikke-verbal kommunikation, idiosynkratisk verbal kommunikation og en egocentrisk selvopfattelse med usædvanlige og udvalgte interesser karakteriserede disse patienter. Tilstanden fik ikke særlig opmærksomhed indtil 1981 –hvor dr. Lorna Wing fornyede interessen – og tilstanden modtog en yderligere karakterisering i 1991 af Gillberg med: 1) social svækkelse, 2) snævre interesser, 3) gentagne rutiner, 4) særegenheder i tale og sprog, 5) ikke-verbale kommunikationsproblemer sammen med 6) klodsethed. Syndromet blev inkluderet i begge
internationale klassifikationssystemer i 1992 og 1992 (henholdsvis ICD-10 og DSM-IV).
Aspergers syndrom har en prævalens på 1% i den almindelige befolkning.
Da interessen for Aspergers syndrom steg blandt klinikere, blev det mere og mere tydeligt, at komorbiditet og den mulige overlapning af Aspergers symptomatologi var en sand bekymring. Almindelige komorbiditeter spænder fra ADHD til affektive lidelser og angst til psykotiske lidelser. Differentiel diagnose inkluderer ADHD, personlighedsforstyrrelser, cluster A og B og psykotisk relaterede lidelser. Tilstedeværelsen af komorbiditet er et stort problem hvad angår behandling, da tilstedeværelsen af Asperger kan forværre prognosen for de andre lidelser. Den differentielle diagnose har således betydning på behandlingsvalg og prognose. En stor klinisk udfordring er den differentierede diagnose mellem Aspergers syndrom og skizoid personlighedsforstyrrelse. Begge lidelser kan opstå med mangel på empati, følelsesmæssig løsrivelse, øget følsomhed, til tider paronoid tankegang og en ensartet stræben efter særlige interesser. Komorbiditet – affektive lidelser og
adfærdsproblemer – kan være identisk. Dette skaber store problemer, da behandlingen af de to lidelser kan variere drastisk. Sindsteorien kan hjælpe med den differentielle diagnose: personer med Aspergers syndrom viser “hypo-mentalisering”, idet de ikke kan genkende sociale situationer for andres følelser. Personer med en personlighedsforstyrrelse kan være “hyper-mentaliserende”, idet de kan have en tendens til at overfortolke signalerne omkring dem. Personlighedsforstyrrelsen tilhører skizofrenispektret og kan være karakteriseret ved et “tab af naturlige beviser”, der gennemsyrer mange aspekter af patientens liv. På den anden side karakteriserer Aspergers syndrom en “mangel på følelse af central sammenhæng”, hvorfor det kan være vanskeligt at skabe meningsfuld kontekst ud fra informationerne patienten kan skaffe fra sine omgivelser.
Mere generelt afslørede en undersøgelse (Hofvander et al., 2009), hvor patienter med AS var vurderet med det strukturerede kliniske interview for DSMIV (SCID-II), at 19–32% af Aspergers patienter opfyldte formelle kriterier for kompulsiv personlighedsforstyrrelse (PD), 21-26% for schizoid PD 13-25% for undgående PD og 3-13% for skizotyp PD. I undersøgelsen af Barneveld (Barneveld et al., 2011) mødtes 40% af en gruppe patienter med Aspergers syndrom formelt kriterier for en skizotyp PD.
Spørgsmålet er stadig åbent: skal man have flere forskellige diagnoser, hvis symptomer overlapper markant? Hvilken diagnose skal prioriteres i behandling? Kan disse pt tilbydes
et dobbelt eller flere forløb for at takle de forskellige diagnoser?
Bibliography
Barneveld, P.S., Pieterse, J., de Sonneville, L., van Rijn, S., Lahuis, B., van Engeland, H., Swaab, H., 2011. Overlap of autistic and schizotypal traits in adolescents
with Autism Spectrum Disorders. Schizophr Res 126, 231–236.
Hofvander, B., Delorme, R., Chaste, P., Nydén, A., Wentz, E., Ståhlberg, O., Herbrecht, E., Stopin, A., Anckarsäter, H., Gillberg, C., Råstam, M., Leboyer, M., 2009. Psychiatric and psychosocial problems in adults with normal-intelligence autism spectrum disorders. BMC Psychiatry 9, 35.