Gut-brain axis: Ændringer i mikrobiomet kan påvirke strukturen af prefrontal cortex og give depressionslignende symptomer.
Et studie af mus viser, at fæcestransplantation påvirker ellers raske mus’ adfærd i en depressionslignende retning. Årsagen findes til at være cresol, som produceres af flere tarmbakterier, fordi det reducerer myelinproduktionen i hjernen. Det åbner op for, at ny antidepressiv behandling kan indeholde interventioner i mave-tarmsystemet.
Mikrobiomet, bedre kendt som tarmfloraen, vejer i mennesket ca. 1,5 kg og består af 10-100 billioner bakterier. Der er fundet 2000 forskellige arter, og hver især bærer vi rundt på omkring 500. Garcias et al. fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai viser i flere forsøg, at mikrobiomet påvirker myelinproduktionen via genekspression i prefrontal cortex, og at kun de mus fremkommer med depressionslignende adfærd. Det første forsøg delte musene op i fire grupper, som hvor de enten fik stærk antibiotikakur eller kontrolvæske, oralt eller iv. Overraskende viste det sig, at kun gruppen, som fik kontrolvæske oralt, ændrede adfærd. Analyse af mikrobiomet viste, at den gruppe havde fået flere bakterier af clostridieklassen, og en anden analyse viste, at også havde mindre myelin i prefrontal cortex, fordi cresol myelins genekspression.
For at modbevise, at der blot var tale om en fejl i metoden eller studiets udførelse, lavede de et nyt forsøg. Her blev det mistænksomme mikrobiom overført til raske mus, som forinden havde fået en eradikationskur, så deres tarm var tom for bakterier. Igen blev der fundet de samme resultater som tidligere.
Selvom studiet overordnet er metodisk solidt, så påpeger en reviewer, at det er svært at bevise årsagsvejen. Den samme forskningsgruppe fandt i 2012, at myelisering i cortex blev påvirket af ændret adfærd. Forsøgsresultaterne kan altså også tolkes som, at mikrobiomets effekt på cortex går via en ændret adfærd.
Vores forståelse af mikrobiomets betydning for psykiske sygdomme er stadig i et tidligt stadium. Hvor stor en indflydelse, det får for fremtidens kliniske arbejde er svært at spå om. Ikke desto mindre er det rart at have hørt om det, før man møder den første patient, som spørger ind til muligheden for at få en fæcestransplantation.
Tidsskrift: eLife (Open access journal grundlagt af Howard Hughes Medical Institute, Max-Planck Instituttet og Wellcome Trust)
M Gacias, S Gaspari, P Mae-Santos, S Tamburini, M Andrade, F Zang, N Shen, V Tolstikov, MA Kiebish, JL Dupree, V Zachariou, JC Clemente, P Casaccia
eLife,5,2016.