Alle Nyhed

Dokumentar: Bag murene på Retspsykiatrisk

05.09.2018

Den nye TV 2-dokumentarserie ‘De sindssygt farlige’ sætter fra mandag 10. september fokus på fire retspsykiatriske patienters kamp for at vende tilbage til livet.

Stemmerne rumsterer inde i hovedet på Joakim. Hitlers. Michael Jacksons. En japaner er der også.
Stemmerne er så livagtige, at Joakim nogle gange gør, som de befaler. Det er Michael Jacksons stemme, der bliver ved med at vende tilbage. Nu truer han Joakim.

– Jeg skulle slå min mor ihjel, ellers ville han få jorden til at gå under, fortæller Joakim.

– Jeg synes, man burde have de samme ressourcer i den almene psykiatri, som vi har i retspsykiatrien. Så kunne man have forhindret en del i at blive retspsykiatriske patienter. Vi har et stort mørketal af patienter, der går ubehandlede rundt, og som burde indlægges, men ikke bliver det, fortæller Dansk Psykiatrisk Selskabs formand, Gitte Ahle.

Læs mere på Tv2.dk