Tør du være læge på en lukket afdeling?

Af overlæge Henrik Day Poulsen, Psykiatrisk Center København.

Af overlæge Henrik Day Poulsen, Psykiatrisk Center København.

Når psykiatriloven skal revideres, bør man tage stilling til, om sikkerheden for de ansatte er god nok. Man bør også sikre, at beslutningen om mængden og typen af medicin fremover igen kommer til at ligge hos lægerne, ikke hos juristerne.

Jeg er overlæge på en lukket afdeling og anvender dagligt tvang over for mine patienter. Ikke fordi jeg har lyst – tvang er altid en tung forpligtelse! Men fordi det i nogle tilfælde er den eneste måde, jeg kan sikre, at svært sindssyge patienter ikke forvolder skade på sig selv, deres pårørende eller personalet.

Psykiatriloven skal snart revideres.

Anvendelsen af tvang er i søgelyset som aldrig før. I Region Hovedstaden skal antallet af bæltefikseringer nedbringes med 20 procent, og mange ønsker bæltefri afdelinger. Men ingen fortæller os, hvordan vi skal blive i stand til at nå disse mål. Hvad er det for metoder og værktøjer, der skal kunne erstatte tvangen?

Samtidig monitoreres lægers ordination af antipsykotisk medicin som aldrig før. Efter den såkaldte Glostrup-sag er Patientklagenævnene, ikke mindst på grund af afgørelser i Patient Ankenævnet, blevet særdeles restriktive, når de skal godkende tvangsmedicin.

Med god grund vil nogen sikkert sige: Glostrup-sagen handlede jo om overmedicinering.

Det er helt rigtigt. Men er det virkelig rimeligt, at det er nu en juridisk, og ikke længere en lægefaglig vurdering, hvilken dosis man må anvende til svært sindssyge patienter. Det svarer jo til, at en jurist skulle bestemme, hvordan en operation skal udføres: Skal galdeblæren fjernes ved et invasivt indgreb eller laparoskopisk (ved en kikkertundersøgelse)? Ja, det afgør juristen.

Doserne fastlægges af Sundhedsstyrelsen på baggrund af medicinalindustriens undersøgelser, som alene bygger på patienter, der ikke er særligt syge. Mange af de patienter, som jeg møder i min hverdag – dvs. patienter med dom til behandling, misbrug og som er underlagt tvang – er ikke omfattet af undersøgelserne. Alligevel anvendes medicinalindustriens studier som retningslinje for behandling af alle psykisk syge. For det har Sundhedsstyrelsen bestemt.

På mit hospital har man siden begrænsningerne i anvendelsen af især antipsykotisk medicin set en stor stigning i antallet af personalemedlemmer, som bliver overfaldet af sindssyge patienter. Vi har også haft flere langtidssygemeldinger pga. vold fra patienternes side.

Jeg blev læge i 1993 og er indtil 2014 aldrig blevet overfaldet af en patient. Men i 2014 skete det. Ikke blot én, men to gange. I begge tilfælde var det en svært sindssyg patient, der var massivt undermedicineret.

Medierne har de sidste to år beskrevet to drab på læger begået af svært sindssyge.

Når psykiatriloven nu skal revideres, bør man tage stilling til sikkerheden for de ansatte. Man må også sikre, at beslutningen om mængden og typen af medicin fremover igen alene bliver en lægefaglig afgørelse.

Patientklagenævnet skal kun vurdere om betingelserne for tvangsbehandling er til stede, ikke blande sig i hvilke doser, der anvendes. Lad lægen være læge, og juristen være jurist. Jurister i lægekitler er en dårlig idé. Det er farligt for både patienten og de ansatte.

Man bør også lempe lidt på restriktionerne for den ambulante tvang. Den foreløbige rapport* om erfaringerne med ambulant tvang viser, at langt de fleste patienter indlægges færre gange og forbliver i behandlingen længere. Hermed nedsættes også risikoen for vold.

Jeg overvejer i øjeblikket min fremtid. Vil jeg sætte mit helbred på spil for at tilfredsstille en DJØF-kultur, hvis virkelighed ligger meget langt fra dagligdagen på de lukkede afdelinger? Næppe!

*”Evaluering af ordningen med tvungen opfølgning efter udskrivelse”, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014.