Dansk Psykiatrisk Selskab revision af betænkningen om uddannelse i psykoterapi fra februar 1993.

Forord
Indledning
Resumé
Baggrund
Grunduddannelsen
Specialiseret psykoterapeutuddannelse - vejlederuddannelsen
Supervisoruddannelse
Etik
Forskning
Organisering af uddannelserne
Afslutning

Psykoterapi er en specifik behandlingsmetode, som anvendes i psykiatrisk behandling. Oplæringen heri foregår i den psykiatriske speciallægeuddannelse, hvor fundamentet og etableringen af den grundlæggende kompetence er sikret gennem Sundhedsstyrelsens krav. For Dansk Psykiatrisk Selskab er det vigtigt at disse krav er afstemt i forhold til Europæiske standarder. Det er ligeledes vigtigt, at disse krav afstemmes i forhold til videnskabelige vurderinger af metodernes indhold og effektivitet. Der er for tiden en vældig udvikling i raffineringen og effektiviseringen af de psykoterapeutiske behandlingsmetoder samt i vurderingen af psykoterapiens rolle i samspillet med de biologiske og socialpsykiatriske behandlingsmetoder. Nærværende revision af Betænkningen fra 1993 inddrager ovennævnte ændringer på området og justerer dermed uddannelseskravene til psykiateren. Der er taget væsentlige hensyn såvel til fremkomsten af ny international viden som til organisatoriske ændringer i dansk psykiatri. Den første betænkning etablerede et uddannelsesområde med tilhørende funktioner, som ikke tidligere var systematisk indarbejdet i organiseringen af uddannelsen. Implementeringen af betænkningen var derfor vanskelig. Det må anses for givet, at arbejdet med at implementere denne Betænkning vil være relativt ukompliceret. Medlemmer af Udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder, der har udført et stort arbejde med revisionen, skal have tak for deres indsats. Også sekretær Kirsten Ebbesen skal have en tak. Bent Rosenbaum Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab (jan.2000) 

Dansk Psykiatrisk Selskab reviderer hermed betænkningen om uddannelse i psykoterapi, som udkom i februar 1993. Betænkningen indeholder ligesom den foregående betænkning retningslinier for

• grunduddannelsen i psykoterapi som led i speciallægeuddannelserne i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri
• den specialiserede psykoterapeutuddannelse
• vejlederuddannelsen
• supervisoruddannelsen

Udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder Udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder blev etableret i 1996 og har følgende kommissorium:
1.) Udvalgets overordnede formål er at fremme udbredelse af psykoterapi i behandlingen af psykiatriske patienter samt fremme interesse, forståelse og viden om psykoterapi og psykoterapiuddannelse blandt Dansk Psykiatrisk Selskabs medlemmer.
2.) Udvalget skal med udgangspunkt i "Betænkning om uddannelse i psykoterapi", februar 1993, rådgive bestyrelsen ved implementeringen heraf. Hertil hører varetagelse af evaluering og godkendelse af uddannelsestilbud og uddannelsesforløb, godkendelse af vejledere og supervisorer samt udfærdigelse af kriterier for udpegning af vejledere og supervisorer i den overgangsperiode, som implementeringen nødvendiggør.
3.) Udvalget skal i samarbejde med videreuddannelsesudvalget følge og beskrive udviklingen for grunduddannelsen i psykoterapi som led i speciallægeuddannelsen i psykiatri og børne-ungdomspsykiatri.
4.) Udvalget skal holde sig internationalt orienteret inden for området.
5.) Udvalget skal planlægge og koordinere andre uddannelsesprojekter inden for børne-ungdomspsykiatrisk psykoterapi.

I revisionsarbejdet har følgende medlemmer deltaget:
Birgitte Bjerg Bendsen, Margit Grønne Jørgensen, Jan Uwe Klahn, Matilde Lajer, Jens Knud Larsen, Anne Lindhardt, Bent Rosenbaum, Anne-Mette Bruun Svendsen, Hanne Westermann Søgaard, Thorkil Sørensen. 

GRUNDUDDANNELSE
- en almen psykoterapiuddannelse som led i speciallægeuddannelserne i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

Adgangskriterie:
Ansættelse i I-stilling

Terapeutisk metode:
Valgfri Udført terapi: 60 sessioner a 45 min. - mindst 30 sessioner individuelt på max. 2 patientforløb - mindst 10 sessioner gruppe-, par- eller familieterapi i et eller flere forløb. Børne- og ungdomspsykiaterne skal dog have mindst 10 sessioner familieterapi. Et forløb er 5 sessioner eller mere

Modtaget supervision:
60 sessioner a 45 min. - mindst 30 individuelt, resten i mindre gruppe

Modtaget teori: 60 undervisningstimer, kontinuert eller i blokke, bredt kendskab til kendte psykoterapeutiske teorier. Hovedvægt på psykodynamisk teori

Kompetence: Obligatorisk del af speciallægeuddannelsen

Undervisere: Personer med godkendt specialiseret psykoterapeutuddannelse (vejledergodkendelse). Uddannelsessted: På ansættelsesstedet eller hvor ansættelsesstedet har arrangeret det

Tidsramme: Påbegyndes under I-stilling, må være kontinuert og vare ca. 2 år.

Individuel terapisession: minimum 45 minutter.

Gruppe- par- eller familiesession: minimum 60 minutter.

Supervisionssession: minimum 45 minutter. Undervisningstime: minimum 60 minutter.

DEN SPECIALISEREDE PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE
- vejlederuddannelsen

Adgangskriterie: - fælles for hoved-og bifag
1.) Gennemført grunduddannelse + 2 års klinisk psykiatri
2.) Egenterapi: Mindst 60 sessioner (a min. 45 min.) individuelt eller 100 timer i gruppe. Terapien skal foregå kontinuert eller i blokke over mindst 2 år.
3.) Kompetence: Vejleder ved grunduddannelse
4.) Undervisere: Personer med supervisorgodkendelse 5.) Uddannelsessted: Godkendte uddannelsesinstitutioner i offentlig eller privat regi

Hovedfag

Metode:
Valgfri

Udført terapi: 80 sessioner a 45 min. (sv.t. 60 timer.)

Modtaget supervision: 80 sessioner a 45 min. individuelt (sv.t. 60 timer)eller 90 timer i grupper (3-6 deltagere) over 2 år.

Modtaget teori: 60 timer over mindst 2 år.Klinisk-teoretisk skriftlig opgave.

Bifag

Metode:
Valgfri

Udført terapi:
30 sessioner à 45 min. (sv.t. 22 timer.)

Modtaget supervision:
30 sessioner a 45 min. individuelt (sv.t. 22 timer) eller 33 timer i grupper (3-6 deltagere) over 1 år. Modtaget teori: 30 timer over mindst 1 år. Teoretisk skriftlig opgave.

SUPERVISORUDDANNELSE

Adgangskriterie:
Specialiseret psykoterapeut-uddannelse + 2 års praktisk klinisk og undervisningsmæssig erfaring

Terapeutisk metode:
Som den specialiserede terapeutuddannelse Supervision: Supervision af supervisionsopgaver og supervisionspædagogik, individuelt eller i mindre grupper i mindst 80 timer. Teori: Mindst 40 timer + opgave Tidsramme: Fortløbende eller i blokke over 2-4 år

Kompetence:
Underviser på den specialiserede psykoterapeutuddannelse

Undervisere:
Personer med supervisor-kompetence

Uddannelsessteder:
Godkendte uddannelsesinstitutioner i offentlig eller privat regi

Siden 1972 har Dansk Psykiatrisk Selskab gennem udvalgsarbejde udformet retningslinier for uddannelse i psykoterapi af læger i psykiatrisk og børne- ungdomspsykiatrisk speciallægeuddannelse. Hovedformålet i tilrettelæggelsen af en psykoterapitræning var, at bibringe de uddannelsessøgende en superviseret praktisk erfaring, at give en sufficient teoriundervisning og ikke mindst at uddanne erfarne vejledere. De tidligere psykoterapiudvalg er fremkommet med følgende betænkninger:

November 1973 foreslog man obligatorisk vejledning i psykoanalytisk orienteret individuel psykoterapi (2-3 patienter i superviseret behandlingsforløb på ca. 50 timer) samt teoriundervisning. Man foreslog, at alle psykiatriske institutioner fik tilknyttet en overlæge eller ledende psykolog med det psykoterapeutiske arbejde og undervisning som funktionsområde. Man forventede økonomisk støtte til oprettelse af et psykoterapeutisk institut med undervisning og forskning.
Oktober 1975 genfremsatte man et revideret forslag med anbefaling af:
1. nedsættelse af et permanent psykoterapiudvalg under Dansk Psykiatrisk Selskab
2. oprettelse af supervisorkollegier med henblik på udarbejdelse af uddannelsesprogrammer
3, nedsættelse af udvalg med henblik på tilrettelæggelse af supervision og undervisning i gruppe- og familieterapi.
4) påbegyndelse af obligatorisk basal psykoterapeutisk uddannelse i de psykiatriske speciallægeuddannelser
5) nedsættelse af udvalg vedrørende miljøterapi

November 1976 foreslog man obligatorisk teoriundervisning i psykoterapi samt et praktisk kursus i samtaleteknik på 70 timer indeholdende såvel erfaring i individuelle forløb som i familie/gruppeforløb. Det blev konkluderet, at supervisionen skulle være obligatorisk i speciallægeuddannelsen. Forslaget blev vedtaget ved urafstemning.

I 1979 blev 4 årlige supervisionskurser etableret. Men først i 1987 blev kursus i samtaleteknik/psykoterapi en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen. Kurset omfattede 30 timers superviseret individuel psykoterapi. Mindst halvdelen af supervisionssessionerne skulle være individuelle og resten kunne foregå i gruppe. Desuden krævede man en vis teoretisk undervisning men mængden blev ikke specificeret. Til at varetage uddannelsen udpegede man en række vejledere. Udpegningen foregik ved de administrerende overlæger på psykiatriske afdelinger, og der blev ikke stillet formelle krav til vejledernes psykoterapeutiske eller kliniske uddannelse.

Februar 1993 blev der ved bestyrelsen vedtaget en omfattende betænkning om uddannelse i psykoterapi. Den beskriver 3 niveauer:
1. Grunduddannelsen, som er den obligatoriske almene psykoterapiuddannelse som led i speciallægeuddannelsen. Indholdet består i 2 patientforløb med mindst 60 sessioner, hvoraf de 20 skal omfatte gruppe-, par- eller familiebehandling. Patientforløbene skal følges med mindst 60 supervisionssessioner, hvoraf de 30 skal modtages individuelt. Derudover skal der modtages mindst 60 undervisningstimer i psykoterapeutisk teori. Supervisionen skal varetages af terapeuter med vejlederuddannelse.
2. Vejlederuddannelsen opdeles i hovedfag samt bifag, hvilket skal sikre en faglig bredde. Hovedfaget består af 60 timers teori samt 80 supervisionssessioner individuelt eller 90 i gruppe. Bifaget indeholder 30 timers teori samt 30 timers supervision individuelt eller 33 timer i grupper. Desuden kræves egenterapi enten 60 individuelle sessioner over mindst 2 år eller 100 timers gruppeterapi fordelt over mindst 2 år. Supervisorerne forudsættes at have supervisoruddannelse.
3. Supervisoruddannelsen forudsætter 80 timers supervision individuelt eller i mindre grupper samt mindst 40 timers teori.
I en afgrænset periode kunne alle godkendte og aktive vejledere søge om fortsat godkendelse i udvalget, hvorefter alle nye godkendelser skulle opfylde kriterierne fra betænkningen af 1993.

I 1996 blev udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder, der er fælles for psykiatri og børne- ungdomspsykiatri, etableret.
Udvalgets første opgave bestod i at forestå implementeringen af betænkningen og sideløbende hermed at begynde revision af denne.
Implementeringen af psykoterapiuddannelsen er foregået langsomt men målrettet.
Uddannelsen på vejleder og supervisor niveau er foregået i privat regi og uddannelseskapaciteten har været tilstrækkelig til at dække undervisningsbehovet på grunduddannelsesniveauet. Arbejdet med uddannelsen har været omfattende på såvel de psykiatriske afdelinger som i videreuddannelsesudvalg og i psykoterapiudvalg. Revision af betænkningen var forudset til februar 1998, men arbejdet med implementeringen har været så omfattende, at ændringer af uddannelsen er blevet udskudt.

FORHOLD I ANDRE LANDE

På europæisk niveau har UEMS (Union of European Medical Specialities), Section of Psychiatry, siden 1992 arbejdet med at skabe og videreudvikle retningslinier for psykiateruddannelsen. l 1995 udkom på baggrund af dette arbejde 'Charter on training of medical specialist in the EU Requirements for the speciality psychiatry'.

Dateret maj 1996 har UEMS, Section of psychiatry, udsendt "Requirements for specialist-training in psychiatry" som en videreudvikling af det ovenfor nævnte. De psykiatriske selskaber i 20 europæiske lande er enedes om indholdet. Om psykoterapi er her anført:
1) Psykoterapi bør indgå som en integreret del af uddannelsen i psykiatri anerkendt på linie med den biologiske og sociale dimension.
2) Formålet med uddannelsen i psykoterapi er at behandle psykiatriske patienter.
3) Psykoterapi skal opfattes som en psykologisk behandlingsmetode baseret på en systematisk teori, hvis effekt bør være videnskabelig efterprøvet.
4) Undervisning i psykoterapi (teori og supervision af egne terapiforløb) kan foregå individuelt eller i gruppe.
5) I forløbet af den postgraduate uddannelse bør individuelle psykoterapiforløb bringes til supervision i et defineret antal timer.
6) Supervision bør være mindst 100 timer, hvoraf 50 eller mere bør være individuelle.
7) Den uddannelsessøgende bør have erfaring med mindst to forskellige former for psykoterapi.
8) Psykoterapeutisk teori bør inkludere mindst psykodynamisk teori og kognitiv /adfærdsteori som del af det postgraduate undervisningsforløb. Andre teorier kan inkluderes.
9) Teoriundervisning med 1 time om ugen, i alt 120 timer, bør være obligatorisk.
10) Forskningsmetodologi bør inkluderes.
11) Personlig psykoterapeutisk erfaring som en integreret del af uddannelsesprogrammet er stærkt anbefalet, men ikke obligatorisk. Formålet med den personlige psykoterapeutiske erfaring er at anbringe den uddannelsessøgende i en position, hvor hans eller hendes tænkning, følelser og adfærd i en interpersonel relation udforskes og bruges terapeutisk.
12) De offentlige myndigheder bør finansiere psykoterapiuddannelsen på linie med andre former for uddannelse i psykiatri. Forud for udgivelsen af disse rekommendationer er foregået et større udredningsarbejde for at belyse i hvilket omfang psykoterapi rent faktisk indgår som en del af psykiateruddannelsen. Psykoterapi indgår som en integreret del af uddannelsen i samtlige europæiske lande, undtagen Frankrig. Der er imidlertid store variationer i form og indhold. (European Archives of Psychiatry and Clinical Neuroscience, supplementum 1, Training in Psychiatry in Europe, 1997).

Krav til personlig terapeutisk erfaring
I Østrig, Finland, Grækenland, Sverige og Norge er personlig terapeutisk erfaring stærkt anbefalet, men ikke obligatorisk. Sverige anbefaler 50 timers individuel terapi eller 120 timers gruppeterapi. I Tyskland er der krav om 35 timers deltagelse i Balintgruppe, samt 100 timers deltagelse i en encountergruppe. I Holland kræves 50 timers personlig terapi. I Schweiz er der et krav om personlig psykoterapeutisk erfaring af uspecificeret varighed.

Krav til superviserede forløb
Østrig, Finland, Tyskland, Holland og Schweiz har krav til mindst 120 timers supervision af egne psykoterapiforløb. I Sverige er der krav til 50 timers individuel supervision respektiv 120 timers supervision i gruppe. Ungarn har krav til 70 timers supervision, og Norge stiller krav om 80 timers supervision. Kravene i de øvrige lande er ikke specificerede.

Krav til teoriundervisning
Østrig, Finland, Tyskland, Holland og Spanien stiller krav om mere end 100 timers teoriundervisning. Ungarn, Norge og Grækenland stiller krav om mere end 50 timers teoriundervisning.

BESKRIVELSE AF PSYKOTERAPI/EGENTERAPI/SUPERVISION
Psykoterapi
Psykoterapi omfatter en række videnskabeligt baserede psykologiske behandlingsmetoder, hyppigst anvendt ved psykiske lidelser, hvor en eller flere ved deres uddannelse kvalificerede personer etablerer et aftalemæssigt forhold til en eller flere patienter med det formål at afhjælpe symptomer, at frigøre sunde udviklingspotentialer, at bedre følelsesmæssig og social funktion, og eventuelt at modificere karaktertræk.
Psykoterapi skal bygge på videnskabelige teorier og ydes ved metoder, der korresponderer med den bagvedliggende teori og den behandlingsmæssige virkelighed.
Psykoterapi baseres på teoridannelser om personlighedsudvikling, symptomdannelser, angst, psykisk konflikt, krise, defekt og mening samt om familiedynamik, gruppeprocesser, sociale processer, selvstændighed og fællesskab.
Psykoterapi ydes til individer, familier, grupper og par samt har betydning i miljøterapi.
Psykoterapi kan udøves på forskellige niveauer. I den kliniske psykiatri indgår psykoterapi enten alene eller som en integreret del af behandlingen over for hele spektret af psykiske sygdomme.

Egenterapi
Formålet med egenterapi er, at den uddannelsessøgende bringes i en position, hvor hans eller hendes tænkning, følelser og adfærd i en interpersonel relation udforskes og bruges terapeutisk. Det overordnede mål er at øge den uddannelsessøgendes evne til at arbejde psykoterapeutisk. Egenterapi indgår som en integreret del af den psykoterapeutiske uddannelse.

Supervision
Det overordnede mål med supervision er at udvikle den uddannelsessøgendes terapeutiske færdigheder ved hjælp af praktisk erfaring. Supervision er en interpersonel årsagssøgende, hjælpende og lærende proces baseret på gensidig refleksion og teoretisk forståelse af mentale funktioner. Supervision kan anvendes indenfor hele spektret af psykoterapeutiske metoder. Ved supervision af psykoterapi fokuseres på relationen mellem patient og terapeut.

INDHOLD I DE TRE NIVEAUER I UDDANNELSERNE
Psykoterapi udøves i form af kompetent psykoterapeutisk behandling af patienter i døgnafdelinger, i dagafdelinger, i ambulatorier, i distriktspsykiatriske centre, i liaisonpsykiatri og hos praktiserende psykiatere, og de psykoterapeutiske principper danner det forståelsesmæssige grundlag for miljøterapeutisk arbejde.
De psykoterapeutiske behandlingsprincipper indgår desuden som en integreret del af det almindelige kliniske psykiatriske arbejde.
Grunduddannelse i psykoterapi er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen i såvel psykiatri som børne- og ungdomspsykiatri, jævnfør Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 654 af 3. Juli 1996.

Målsætninger
Målsætningen for grunduddannelsen i psykoterapi er at give alle speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri en viden om psykoterapeutiske teorier og metoder, som gør dem i stand til at vurdere og visitere patienter til psykoterapi og til på forsvarlig vis at anvende psykoterapeutiske behandlingsmetoder.

Målsætningen for den specialiserede psykoterapeutuddannelse/vejlederuddannelsen er, at speciallægen opnår en psykoterapeutisk kompetence og færdighed indenfor en psykoterapeutisk retning efter eget valg.
Desuden skal speciallægen have et tilstrækkeligt kendskab til og erfaring med andre psykoterapeutiske retninger, til på kvalificeret vis at foretage en visitation af patienter til den terapeutiske metode, som er mest velegnet til patienten. Uddannelsen skal gøre speciallægen i stand til at supervisere og undervise på grunduddannelsen i psykoterapi. Den specialiserede psykoterapeutuddannelse skal være præget af såvel klinisk bredde som af teoretisk og terapeutisk dybde, og der skal indgå egenterapi.
Forud for valg af specialiseret psykoterapeutuddannelse bør der, ud over grunduddannelsen i psykoterapi, foreligge en bred klinisk psykiatrisk erfaring og en grundig viden om psykopatologi.
Målsætningen for supervisoruddannelsen er at lægen behersker sit hovedfag fra den specialiserede psykoterapeutuddannelse og kan formidle det til andre. Hensigten er, at sikre kompetencen, kreativiteten og færdighederne indenfor den valgte metode, og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Som supervisor er det nødvendigt at holde sig orienteret om teoriens og metodens seneste udvikling. Formidlingstræning og -teorier må beherskes med henblik på at uddanne og supervisere specialiserede psykoterapeuter og andre faggrupper indenfor psykiatrien.

Kompetence niveauer
Uddannelsernes forskellige kompetence niveauer er:
1. Grunduddannelse - Den almene psykoterapiuddannelse, som er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen.
2. Specialiseret psykoterapeutuddannelse(vejlederuddannelse), som omfatter såvel hoved- som bifag, giver kompetence til at fungere som vejleder på grunduddannelsen.
3. Supervisoruddannelse giver kompetence til at undervise på den specialiserede psykoterapeut-uddannelse.

Metodefrihed
Psykoterapi karakteriseres ved den grundlæggende psykologiske teori, men også ved den specielle psykoterapis metode og behandlingsobjekt.
På grunduddannelsen er der frit valg af metode, d.v.s. i udførte terapier og i den ledsagende supervision, medens der via teoriundervisningen skal etableres et fælles kendskab til psykoanalytisk teori og begreber, med henblik på et fælles sprog.
Ved specialiseringen i psykoterapi (vejlederuddannelsen) er der frit valg af metode. Det er et krav at de valgte metoder bygger på videnskabelige teorier. Kravet om såvel hoved- som bifag skal sikre bredden i uddannelsen.
Bifaget skal have anden referenceramme og/eller et andet behandlingsobjekt (f. eks. fra individ til familie/gruppe), dog skal individuel psykoterapi, for børne- og ungdomspsykiaterne eventuelt legeterapi , indgå i enten hoved- eller bifag. Ved supervisoruddannelsen bør man vælge hovedfaget fra sin specialisering i psykoterapi.

Grunduddannelsen er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri (jvf Sundhedsstyrelsen bekendtgørelse nr. 654 af 3. Juli 1996).
Den anbefales påbegyndt tidligt i speciallægeuddannelsen, idet den må påregnes at vare mindst 2 år. Uddannelsen kan dog placeres hvor som helst i forløbet.
For at øge mulighederne for at den uddannelsessøgende kan opfylde kravene i grunduddannelsen, anbefales det, at uddannelsen organiseres regionalt, så kontinuiteten i teoriundervisning og supervision kan opretholdes. Det anbefales, at I- og U-afdelinger samarbejder om grunduddannelsen.

Formål

• at udvikle forståelsen for dynamiske processer i den terapeutiske relation i læge-patientforholdet.
• at udvikle den psykosociale og dynamiske forståelse af patientadfærd, symptomer og samspil med familie og øvrige netværkat udvikle kendskabet til forskellige terapeutiske teorier og interventionsmåder, så lægen kan vurdere indikationer og kontraindikationer over for forskellige psykiatriske tilstande og problemer.
• at påbegynde indlæring af psykoterapeutiske metoder og teknikker at udvikle forståelse for psykoterapiens plads i den samlede psykiatriske behandling samt dens muligheder, begrænsninger og risici. at opøve lægens evne til at vurdere patientens egnethed til psykoterapi og dermed foretage en korrekt visitation.

Grunduddannelsen skal i sin helhed være relevant for behandlingen af det brede klientel af voksenpsykiatriske og børne- og ungdomspsykiatriske patienter.

Adgangskriterier
Ansættelse som reservelæge i I-stilling skal være påbegyndt.

Uddannelsens indhold og omfang
Superviserede terapiforløb:
Omfang:
Lægen skal udføre mindst 60 terapisessioner à 45 minutter, og modtage mindst 60 supervisionssessioner à 45 minutter. Mindst 30 terapisessioner skal være individuelle og omfatte højst 2 terapier. Halvdelen af supervisionssessionerne skal ydes individuelt, mens det tilrådes, at den anden halvdel foregår i mindre grupper (med 3 til 6 deltagere).
Endvidere skal mindst 10 terapisessioner være med gruppe, par eller familier, i forløb af mindst 5 sessioner.
Supervisionssessionerne kan foregå individuelt eller i gruppe.
Børne- ungdomspsykiatere skal dog have mindst 10 sessioner familieterapi.
Indhold: Supervisionen bør i såvel form som indhold være i overensstemmelse med normer og praksis for den psykoterapeutiske referensramme terapien foregår i. Den bør generelt omfatte visitation - herunder fordele og ulemper ved den valgte terapiform overfor den aktuelle sygdomsproblematik. Den bør omhandle behandlingskontrakten, terapiplanlægning og terapifocus samt typiske interventionsformer.

Teori:
Den teoretiske del udgøres af seminar-undervisning med vekslende forelæsninger og deltagerfremlægning af klinisk materiale og teori.

Omfang:
Mindst 60 timer.

Indhold:

Hovedvægt på psykodynamiske teorier. Men andre teoretiske retninger skal gennemgås.

Følgende emner og temaer indgår: ­
- normal og patologisk personlighedsudvikling (udviklingsteorier, teorier om traume og konflikt, jeg-psykologi, selv-psykologi, objektrelationsteori, teori om gruppeprocesser m.v.),
- ­psykopatologi (fænomenologisk og psykodynamisk diagnostik, modeller for psykiske forstyrrelsers årsager og forløb), ­
- teknik og metoder (assessment, selektionskriterier, planlægning, metodevalg, kriseterapi, fokuseret terapi, langtidspsykoterapi, legeterapi, gruppe-, par- og familieterapi), videnskabsteoretiske problemstillinger, etik, psykoterapiforskning (effekt- og procesforskning).

Kompetence:
Grunduddannelsen er den almene psykoterapiuddannelse, der indgår som obligatorisk del af speciallægeuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Uddannelsen sikrer, at speciallægen på forsvarlig måde kan gøre brug af psykoterapeutiske teknikker. Gennemført grunduddannelse er en forudsætning for eventuelt at gå videre i en specialiseret psykoterapeutuddannelse.

Undervisere:
Specialiserede psykoterapeuter godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab.

Uddannelsessteder:
Uddannelsen foregår i strukturerede undervisningsforløb som led i ansættelsen. Grunduddannelsen foregår på en enkelt hospitalsafdeling eller ved et kursusforløb i samarbejde mellem flere afdelinger. Den teoretiske uddannelse dækkes i en vis udstrækning på I- og U-Kursus (aktuelt med henholdsvis 10 og 20 timer).

Evaluering/godkendelse: Dokumentation for de enkelte supervisionsforløb samt for gennemgået teoriundervisning indsendes til Dansk Psykiatrisk Selskabs Videreuddannelsesudvalg, som godkender grunduddannelsen.

Påbegyndelse af den specialiserede psykoterapeutuddannelse forudsætter en bred klinisk psykiatrisk erfaring, inklusive grundigt kendskab til psykopatologi (svarende til mindst 2 års ansættelse med psykiatrisk arbejde). Uddannelseselementer fra grunduddannelsen kan ikke samtidig tælle med i den specialiserede psykoterapeutuddannelse, og omvendt.

Formål
Formålet med den specialiserede psykoterapeutuddannelse er at uddanne psykiatere til selvstændigt at udøve psykoterapi og fungere som vejleder på grunduddannelsen. Uddannelsen skal tilgodese udvikling af en personlig terapeutisk identitet gennem fordybelse og specialisering inden for en bestemt psykoterapeutisk retning.
Den specialiserede psykoterapeutuddannelse skal kvalificere psykiateren til ­
- at være trænet i at foretage en kvalificeret bedømmelse mhp. indikationer og kontraindikationer til en bestemt form for psykoterapi, ­
- at kunne vurdere og diagnosticere psykopatologi og personlighed hos det enkelte individ og psykopatologiske processer i en gruppe, ­
- at kunne prioritere og effektivisere terapiformer under hensyn til behandlingssystemets kapacitet, ­
- at kunne vurdere effekt af psykoterapi, ­
- at kende metoder til forskning i psykoterapeutisk proces og effekt, ­
- at kunne arbejde optimalt psykoterapeutisk med et bredt udsnit af psykiatriske tilstande og problemkomplekser. ­
- at kunne undervise og supervisere andre personalegrupper.

Adgangskriterier:
Gennemført grunduddannelse samt 2 års klinisk psykiatrisk erfaring.

Uddannelsens indhold og omfang:
Den specialiserede psykoterapeutuddannelse består af hovedfag og bifag. Der er metodefrihed, hvad angår psykoterapiretning under forudsætning af, at metoden sætter psykiateren i stand til efter endt uddannelse at opfylde ovennævnte krav.
Uddannelsen afsluttes såvel i hovedfag som i bifag med en skriftlig opgave samt en evaluering af uddannelsesforløbene, attestation for egenterapien samt udtalelser fra supervisorer, der anerkender forløbet som tilfredsstillende.
Uafhængig af metode kræves i uddannelsen tre sammenhængende elementer: ­
- Teori, inklusive teori om såvel psykopatologi som supervision, samt udfærdigelsen af teoretisk opgave ­
- Supervision af egne terapiforløb, herunder tilbagemelding på egen terapeutisk stil, hos godkendte supervisorer ­
- Egenterapien skal almindeligvis gennemføres inden for hovedfagets retning. Er den valgte referensramme for hovedfaget således, at egenterapi ikke naturligt indgår, må den opsøges i tilslutning til bifaget.
Der er frihed i valg af terapeutisk metode. Individuel psykoterapi/legeterapi udgør enten hovedfag eller bifag. Ved skift fra hovedfag til bifag skal der enten skiftes behandlingsobjekt eller teori.
Uddannelsen forventes at vare 2-5 år.
Uddannelsens arbejdsmetoder skal være indøvet gennem såvel selvstændigt terapeutisk arbejde som supervision af andre, individuelt og miljøterapeutisk.

HOVEDFAG
Teori:
Undervisningen skal udgøre et hele, der på relevant vis dækker alle væsentlige psykoterapeutiske aspekter. Der skal gennemgås litteratur om klinik, udviklingspsykologi, psykoterapiteknik, supervision, psykoterapiforskning, videnskabsteori og etik. Undervisningen forudsætter aktiv medvirken fra den uddannelsessøgende. Undervisningen skal omfatte velbeskrevne psykopatologiske tilstande i henhold til gældende diagnosesystemer og aktuel psykopatologisk forskning. Teorien skal foregå over mindst 60 timer fordelt kontinuert over 2 år. Der skal udarbejdes en klinisk teoretisk skriftlig opgave, som skal godkendes af uddannelsesstedet. Opgaven skal både med hensyn til indhold og omfang dokumentere at den uddannelsessøgende har tilegnet sig den terapeutiske teori og metode.

Supervision:
Uafhængig af valg af specialiseret uddannelse er supervision af terapeutiske forløb en hovedhjørnesten i uddannelsen. Supervisionen skal følge terapien tæt ved regelmæssig kontakt til terapiprocessen. Supervisionen kan foregå individuelt eller i gruppe. For både at sikre viden fra flere forløb og kontinuitet med terapiprocessen, må der ikke være mere end 6 supervisander i en gruppe. Supervisionen skal strække sig over minimum 2 år og skal omfatte mindst 60 sessioner à 60 minutter ved én supervisand pr. supervisor (eller 80 sessioner à 45 minutter). Supervision i gruppe skal omfatte mindst 90 timer (flere supervisander pr. supervisor).

BIFAG
Bifagets formål er at sikre bredde i terapeutisk kunnen. Det omfatter erfaring med enten et andet behandlingsobjekt og/eller en anden psykologisk teori, såvel klinisk under supervision som teoretisk.

Teori:
Teorien skal tilegnes gennem mindst 30 sessioner à minimum 60 minutter fortløbende gennem mindst 1 år. Undervisningen forudsætter aktiv deltagelse fra den uddannelsessøgende. Bifaget skal afsluttes med en teoretisk skriftlig opgave, som skal godkendes af uddannelsesstedet.

Supervision;
Mindst 30 sessioner individuelt à 45 minutter (svarende til mindst 22 timer) fortløbende gennem mindst et år, eller 33 timer fortløbende i mindre grupper.

Egenterapi:
Med ordet egenterapi menes det forhold, at terapeuten selv har været gennem et terapeutisk forløb som beskrevet på s. 12.
Uanset hvilken terapeutisk retning og anvendt metode en psykiater vælger som hoveduddannelse, betragtes det som afgørende, at man som specialiseret psykoterapeut og vejleder, ud fra en egenterapeutisk erfaring, opnår indsigt i, hvordan egen tænkning, følelser og adfærd influerer på det terapeutiske kontaktforhold.
Der stilles derfor krav om, at en person, der er kvalificeret som specialiseret psykoterapeut, har gennemgået mindst 60 sessioner (à 45 minutter) individuel egenterapi eller 100 timers gruppeterapi fordelt over mindst 2 år i et samlet forløb. Terapien skal enten have et kontinuerligt forløb - eksempelvis ugentligt - eller være organiseret i intensive konsekutive blokke med større interval.
Attestation for egenterapien dokumenterer forløbet. Sædvanligvis vil egenterapidelen inden for de kendte hovedskoler være af væsentligt større omfang end de her opstillede minimumskrav.

Kompetence:
Den specialiserede psykoterapeutuddannelse/vejlederuddannelsen giver kompetence til at udføre psykoterapi på et specialiseret niveau.
Den specialiserede psykoterapeutuddannelse/vejlederuddannelsen giver kompetence til at undervise på grunduddannelsen som vejleder.

Undervisere:
Supervisorer, d.v.s. personer med supervisoruddannelse.

Uddannelsessteder:
1. godkendte uddannelsesinstitutioner i offentligt regi - f.eks. et offentligt institut,
2. godkendte uddannelsesinstitutioner i privat regi.

Evaluering/Godkendelse:
Godkendelse af den enkelte uddannelsesinstitution som uddannelseskvalificeret sker ved udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder gennem en redegørelse for institutionens
1. adgangskriterier (inklusive indgangsevaluering),
2. uddannelsens omfang og indhold,
3. metoder, hvorved man fortløbende sikrer overensstemmelse i den uddannelsessøgendes kvalifikationer og praktiske muligheder i relation til uddannelsesinstitutionens tilbud og intentioner samt den personlige egnethed som terapeut.
4. lærerkræfter, som skal være supervisorgodkendte.
Godkendelse af den enkelte psykiater som specialiseret psykoterapeut sker ved udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder ved at psykiateren fremsender dokumentation for og en evaluering af sit samlede uddannelsesforløb til formanden.
Ud over ved skriftlige opgaver vil eksaminer kun i mindre omfang tænkes anvendt i uddannelsesforløbene. Dog vil testning af teoretisk viden (f.eks. psykopatologi, videnskabsteori, behandlingsplaner for forskellige patientkategorier) eventuelt kunne gennemføres i eksamensform.

Formål
Målsætningen for supervisoruddannelsen er
- at lægen fordyber sig yderligere i sit hovedfag fra den specialiserede psykoterapeutuddannelse.
- at den kommende supervisor opnår viden og færdigheder om supervision og supervisionens pædagogik.

Adgangskriterier
Afsluttet vejlederuddannelse gerne efterfulgt af to års psykoterapeutisk og undervisningsmæssig erfaring.

Indhold og omfang
Supervisoruddannelsen gennemføres ved centraliserede seminarer, eventuelt placeret i blokke, og vægten vil blive lagt dels på supervision af supervisoriske opgaver, dels på supervisionens teori (pædagogik). Uddannelsens varighed er mindst 2 år.
Supervision af supervisioner skal foregå i mindst 80 timer individuelt eller i mindre grupper. Teori om supervision skal gennemgås i mindst 40 timer. Teorien skal omfatte teori om supervision, pædagogik, undervisning og instruktion. Indenfor supervision skal den omfatte intern/extern supervision, parallelprocesser, pædagogiske processer, procesorienteret supervision, klientorienteret supervision, viden om interaktionelle processer, intravision/supervision, kontrakt om supervision/vejledning samt supervision af supervision.
Antallet af superviserede forløb, som gennemgås i uddannelsen, må ikke være større, end at processen i behandler-patient, behandler-supervisorforhold tydeligt kan følges. Et supervisionsforløb strækker sig over mindst 15 timer. Der skal udarbejdes en fordybelsesopgave, der skal fremføres mundtligt eller skriftligt, og som skal godkendes af uddannelsesstedet.

Kompetence
Ved supervisoruddannelsen opnås kompetence til at yde undervisning på den specialiserede psykoterapeutuddannelse. Desuden er det hensigten, at supervisor udnytter sine kvalifikationer bredt, dvs. til supervision i mange slags behandlingsmæssige sammenhænge, inklusive hele behandlingsmiljøer.

Undervisere
Personer med supervisorkompetence.

Uddannelsessteder
1. godkendte uddannelsesinstitutioner i offentligt regi
2. godkendte uddannelsesinstitutioner i privat regi.

Evaluering/Godkendelse
Godkendelse af den enkelte uddannelsesinstitution sker ved udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder igennem en redegørelse for
1. adgangskriterier
2. uddannelsens indhold og omfang,
3. metoder, hvorved man fortløbende sikrer overensstemmelse i den uddannelsessøgendes kvalifikationer og praktiske muligheder i relation til uddannelsesinstitutionens tilbud og intentioner samt den personlige egnethed som supervisor.
4. lærerkræfterne skal være supervisorgodkendte. Godkendelse af den enkelte psykiater som supervisor sker ved udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder idet psykiateren fremsender dokumentation for og en evaluering af sit samlede uddannelsesforløb til formanden. Ud over skriftlig opgave/fordybelsesopgave tænkes eksaminer ikke benyttet ved supervisoruddannelsen.

Ethvert behandler-patientforhold rummer en magt/afmagtsrelation. Muligheden for afhængighed i relationen er stor, og risiko for misbrug af denne er altid til stede. Hvad der gælder i et almindeligt behandler-patientforhold forstærkes og belyses i psykoterapeutiske forhold.
Der er således en væsentlig etisk begrundelse bag ønsket om at udbygge uddannelserne til en høj professionel standard. Det er såvel en faglig som en etisk nødvendighed, at terapeuten er fortrolig med, hvad en optimal proces er, hvornår den skal bringes til afslutning, og kender de komplikationer og muligheder for misbrug, der ligger i behandler/patientforholdet. Som i andre læge/patientforhold påhviler det psykoterapeuten at søge supervision hos erfarne kolleger, når sådanne problemstillinger viser sig med en vedholdenhed, som terapeuten ikke selv synes at kunne løse.
Endelig ligger der også en etisk begrundelse bag krav om godt kendskab til eller deltagelse i forskning.

Forskning generelt er at systematisere erfaringer med henblik på at uddrage ny viden. Lægevidenskaben har tradition for en omfattende systematiseret effektforskning på baggrund af en positivistisk tradition, der arbejder ud fra fastlagte kriterier ( eksempelvis kontrollerede kliniske undersøgelser). Den psykoterapeutiske forskning har sit udspring i såvel de biomedicinske som de hermeneutiske videnskaber.
Psykoterapi indgår som en lægevidenskabelig behandlingsmetode, med krav om kvalitetssikring af behandling og om ansvarligt ressourceforbrug. Derfor har de, der udøver psykoterapi en forpligtelse til at drive forskning, der dokumenterer såvel effekten af en given metode som den proces, der medfører effekten.
Den psykoterapeutiske forskning kan oprustes, ved at der etableres psykoterapeutiske forskningsmiljøer, hvor både grundforskning og effektforskning kan foregå. Der er brug for en forskning, der forøger vores indblik i enkelte terapiformers processer og anvendelighed - også med henblik på en forbedret effektforskning, for at kunne videreudvikle selektionskriterier og metodevalg. Der foreligger specielt store forskningsmæssige opgaver og ansvar ved de psykoterapeutiske behandlingstilbud over for sværere psykiske forstyrrelser, herunder psykoser. Det er afgørende, at forskning i psykoterapi og psykoterapiuddannelser knyttes tæt sammen, således at forskningsaspektet kommer til at udgøre en integreret del af et uddannelsesforløb og er en vigtig del af uddannelsesinstitutionernes virke.

Grunduddannelsen er, som en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen, organiseret på det enkelte uddannelsessted, eventuelt amtsvis, og er derfor fuldt finansieret af arbejdsgiver.
Den specialiserede psykoterapeutuddannelse er oftest organiseret i private uddannelsesinstitutioner, og i begrænset omfang i offentligt regi.
Arbejdsgivernes vilje til at finansiere den specialiserede psykoterapeutuddannelse er mindst udtalt i universitetsbyerne. Det må være arbejdsgivernes forpligtelse at tilskynde til og finansiere uddannelsen af tilstrækkeligt mange psykiatere til specialiserede psykoterapeuter.
Uddannelserne bør organiseres på tværs af amtsgrænser, så hver psykoterapiretning har tilstrækkeligt grundlag til at kunne gennemføres på et højt fagligt niveau. Forpligtelsen til at uddanne specialiserede psykoterapeuter, er blandt andet begrundet i den obligatoriske grunduddannelse.
Som et led i det offentliges uddannelser bør der være tidsbegrænsede psykoterapeutiske afdelingslægestillinger. Supervisoruddannelsen findes i begrænset omfang og er organiseret af private uddannelsesinstitutioner. Den sammenstykkes gennem fortsat fordybelse i hovedfaget efter endt specialiseret psykoterapeutuddannelse. Den er således hovedsageligt udbudt af de samme uddannelsesinstitutioner, som står for de specialiserede psykoterapeutuddannelser. Det anbefales at sikre et tilstrækkeligt specialiseringsniveau for supervisorer ved at samarbejde om uddannelserne på landsplan.
Det vil være betydningsfuldt at etablere professorater i psykoterapi, dels for at skabe eller opretholde en akademisk ramme for specialet, dels for at få udpeget personer, som er ansvarlige for uddannelseskoordinering og forskning. Offentlige institutter for psykoterapi kan sikre vurdering, koordinering og tilrettelæggelse af psykoterapeutiske uddannelser.

Godkendelse
Udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder godkender specialiserede psykoterapeuter, supervisorer og uddannelsesinstitutioner. Det påhviler uddannelsesinstitutionerne at gøre udvalget opmærksom på væsentlige ændringer i uddannelsen herunder ændring af lærerkræfter. En godkendelse af uddannelsesinstitutionerne gælder i 5 år. D.P.S.´s bestyrelse er ankeinstans.
Grunduddannelsen godkendes af videreuddannelsesudvalget.
Uddannelsesreglerne gælder for psykiatere. For andre faggrupper kan godkendelse opnås efter ovenstående kriterier og en vurdering af ansøgerens psykiatriske erfaring og kendskab til psykopatologi.

Terapiretninger
Der er etableret hele konsistente uddannelser, enten på hovedfags- eller bifagsniveau, indenfor såvel den psykoanalytiske, den kognitive, den systemiske samt den adfærdsterapeutiske retning og med individ, gruppe, par eller familie som objekt.
Oplysninger om godkendte uddannelser, godkendte specialiserede psykoterapeuter/vejledere kan indhentes hos udvalget for psykoterapeutiske behandlingsmetoder ved formandens sekretær.

Ifølge betænkningens formål er grunduddannelsen et integreret led i speciallægeuddannelsen, mens den specialiserede terapeutuddannelse er en uddannelse med bredde, konsistens og specificitet, som forholder sig til den kliniske psykiatriske virkelighed på et højt kvalifikationsniveau.
Supervisoruddannelserne bør være baseret på yderligere specialisering og fordybelse i hovedfaget fra den specialiserede psykoterapiuddannelse.
Under indtryk af udviklingen må indhold og omfang af de beskrevne uddannelser og dermed kravene til godkendelse løbende revideres.