Alle Nyhed

Oktober 2017

Som en lus mellem to negle

I det ambulante arbejde i psykiatrien er det et stort problem, når patienterne ikke dukker op til aftalerne, – både når det er egentlige udeblivelser, og når de melder afbud. I en indsats overfor unge voksne, viser det sig at personalet samtidigt italesætter det, at patienten ikke møder op, som et udtryk for deres sygdom – et behov for mere støtte – og som noget patienten selv har ansvar for, som skal sanktioneres. Udfordringen for personalet ved at skulle navigere inden for rammerne af begge værdisætninger samtidig medvirker til, at personalet føler sig klemt og formentlig til at problemet er svært at løse.

Manglende fremmøde er en stor udfordring både i hospitalsvæsen og i kommunalt regi.  Der tales meget om det manglende fremmøde i team sammenhænge og man forsøger fra ledelsessiden med forskellige indsatser at nedbringe det. I forbindelse med et aktionsforskningsprojekt, hvor dialogen i en serie udviklings- og team møder er blevet optaget, har man undersøgt, hvilke forklaringer og strategier behandlerne af unge patienter har overfor udeblivelser, og hvordan dette er udtryk for organisationens normer og logikker.

Undersøgelsen er kvalitativ, med diskursanalyse inspireret af Fairclough, af et omfattende materiale både bestående af observationer og transskriberede lydoptagelser fra samlet set 31 møder mellem behandlerne. Analysemetoden afdækker i særlig grad sproglige tegn på ambivalens og den underliggende forståelse.

Analyserne viser stor kompleksitet i udsagnene om fremmøde; helt ned på sætningsniveau var der modstridende værdier og forståelser. Tre diskurser bliver tydelige:  Omsorgsdiskursen, hvor patienten opfattes som sårbar og syg, og hvor strategien er at række ud efter patienten, flytte tiderne så det bliver nemmere, involvere familien etc. Ansvarsdiskursen, hvor patienten selv har ansvaret for at komme, og strategien er at forhandle med patienterne og forpligte dem til at komme for ellers får de ikke behandling. Ungediskursen, hvor patienternes særlige ungdomskultur og forfløjenhed bliver undskyldningen for det manglende fremmøde. Det diskuteres hvordan omsorgs og ansvarsdiskurs står i stærk modsætning til hinanden, i særlig grad mht hvem der skal handle på det manglende fremmøde. Ligger ansvaret hos behandlerne eller hos patienten? Skal patienten mødes med omsorg eller med sanktioner? I en større sammenhæng peges der på, at ansvarsdiskursen, som kan forstås inden for en empowerment-diskursorden, samtidigt er den patientforståelse, som ligger i New Public Management, og at den umiddelbart synes at være den vindende diskurs. For klinikere er det vigtigt at være opmærksom på glidningen i fortolkningen af det manglende fremmøde, som i sidste ende risikerer at medføre afvisning af dem, der har mest brug for omsorg.

Tidsskrift: Qualitative Health Research

Hoej, M., Johansen, K.S., Olesen, B.R., Arnfred, S.M. “Caught Between a Rock and a Hard Place”—Between Discourses of Empowerment and Solicitude: Danish Public Sector Service Professionals’ Discourses of Nonattendance. Qualitative Health Research, 2017, Vol. 27(11) 1686–1700

http://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/1049732317717962