
FYP er en del af Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS) og Børne-og Ungdoms Psykiatrisk Selskab i Danmark (BUP-DK).
DPS og BUP-DK er henholdsvis voksen-og børne-ungdomspsykiaternes videnskabelige selskaber, og FYP er en såkaldt sandkasse. De fleste specialer har en sådan sandkasse, som er en interesseorganisation bestående af yngre læger, der er under uddannelse inden for det pågældende speciale. FYP har en ledelsesgruppe betående af fem til syv medlemmer, som vælges på generalforsamlingen, der finder sted i forbindelse med det årlige FYP-seminar i januar.
Seminaret
Seminaret er det årlige sociale, faglige og fagpolitiske højdepunkt for FYP’smedlemmer. Seminaret har hvert år et overordnet tema. Eksempler er "Psykiatri uden psykiatere" og "Akut psykiatri".
Hvad skal vi med FYP?
Ledelsesgruppen i FYP arbejder for at forbedre yngre psykiateres uddannelse, for at øge arbejdsglæden oginteressen for specialerne og således aktivt at øgerekrutteringen til fagene.
Hvad laver vi ?
FYP’s ledelsesgruppe mødes syv gange årligt, hvor emner med relevans for FYP’s medlemmer diskuteres, og der lægges strategi for løsning af opgaver, herunder planlægninger af det årlige seminar. Herudover mødes FYP jævnligt med de øvrige sandkasser, hvor vi diskuterer yngre lægers uddannelsesproblemer og arbejdsforhold generelt. FYP er repræsenteret i adskillelige udvalg, foreninger og selskaber. Vi er observatører i DPBO (Dansk Psykiateres og Børne-og Ungdomspsykiateres Organisation), de regionale uddannelsesråd, BUP-dk og begge specialers videreuddannelsesudvalg - ligesom vi har tæt kontakt til DPS bestyrelse. Vi er medlem af EFPT – den europæiske sammenslutning af yngre psykiatere under uddannelse. FYP holder sig orienteret om, hvad der rør sig i psykiatrien i Danmark og strømninger i psykiatrien i det øvrige Europa. FYP søger indflydelse og har derfor mulighed for at påvirke psykiatriens udvikling. 

Hent tilmeldingsskema/beskrivelse som pdf 

Læs folderen om FYP (Maj. 2008 version) 



|