


Til støtte for eksempelvis kongresdeltagelse for yngre læger, der er medlemmer af Dansk Psykiatrisk Selskab, er der oprettet en rejse- og uddannelsesfond.
Fonden kan ansøges om støtte til dækning af udgifter, der ellers ville være egenbetaling.
Formålet med fonden er at yde tílskud til udgifter ved forskningsrelevante kongresrejser og kurser for yngre læger. Både uddannelse og kongresser i Danmark og i udlandet kan komme i betragtning. Betingelsen for at opnå økonomisk støtte er, at man er medlem af DPS og endnu ikke er speciallæge i psykiatri.
Ansøgninger om støtte skal stiles til selskabets kasserer, i øjeblikket ydes der maximalt 5000 kr pr kongres eller kursus, hvor man fremlægger forskningsresultater og 2000 kr til kongresser og kurser, hvor man ikke fremlægger forskninsresultater. Vedlæg dokumentation for udgifterne og opgiv e-mail adresse.
Der kan bevilges tilskud til kongresser, hvor de yngre læger skal fremlægge forskningsresultater eller eventuelt til kurser, der har relevans for de yngre lægers forskning.
Send venligst bilag for udgifter og kontonummer, som pengene fra fonden skal sættes ind på, sammen med ansøgningen.
Bodil Andersen
Kasserer i Dansk Psykiatrisk Selskab


Fundats for 100-års Jubilæumsfonden


|