Hvordan gik det egentlig for sig?


 – fra maskinrummet i regeringens psykiatriudvalg

Af DPS’ tidligere formand, overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, Psykiatrisk Center København.

Af DPS’ tidligere formand, overlæge, ph.d. Jeanett Bauer, Psykiatrisk Center København.

 

I oktober kom regeringens psykiatrirapport. I de kommende måneder skal der udarbejdes en national handlingsplan for dansk psykiatri. Så det er NU, de faglige miljøer skal prøve at påvirke processen. Om nogle måneder er det for sent!

Den 4. oktober 2013 offentliggjorde regeringens psykiatriudvalg sin længe ventede rapport: ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser”. Dertil kommer to store bilagsrapporter: ”Kapacitet, sammenhæng og struktur” og ”Udviklingen i psykiatriske diagnoser og behandling”.

Rapporterne er resultatet af 1½ års arbejde i udvalget og skal danne grundlag for, at regeringen kan udarbejde en national plan for psykiatri. Dvs. den nationale handlingsplan, som vi i DPS så længe har efterlyst.

Nu ved jeg ikke, hvor mange psykiatere, der har kastet sig over de tre tykke rapporter og nærlæst dem – det kræver i alt fald tid. Rapporten inkl. bilag og konsulentrapporter er nemlig i alt på 1320 sider.

Men selv om man bare har bladret, vil mange måske sidde med en fornemmelse af, at de ikke i tilstrækkelig grad kan få øje på sig selv og deres egen hverdag i psykiatrien.

 

Utilstrækkelig faglig repræsentation

Men her skal man gøre sig to ting klart: Dels havde udvalget et omfattende kommissorium – vi skulle se på psykiatrien bredt (link til kommissorium). Dels bestod udvalget af mange forskellige aktører, med meget forskellige holdninger og dagsordner (link til udvalgs-sammensætning). Udover en enkelt psykiater, der var personligt udpeget, og en almen mediciner, der også var personligt udpegede, var der kun en eneste ”lægeplads” – og den var reserveret til LVS (Lægevidenskabelige Selskaber). Heldigvis var LVS enige i, at den plads burde gå til en repræsentant for DPS.

Jeg savnede i høj grad en stærkere lægefaglig repræsentation – herunder fx fra fagets professorer. Når det er sagt, har arbejdet været fulgt af og koordineret med DPS, Lægeforeningens Psykiatriudvalg og BUP.

 

Lidt om processen

Fra maj 2012 til september 2013 holdt udvalget 12 møder, hver af 6-8 timers varighed!

Så snart udvalget var gået i gang, blev der nedsat to arbejdsgrupper til at se på hhv. 1) struktur og kapacitet og på 2) udviklingen i diagnoser og behandling. DPS fik mulighed for at udpege repræsentanter til begge grupper (Mette Brandt-Christensen og DPS’ nuværende formand, Thomas Middelboe). Rapporterne fra disse (se ovenfor) blev lagt til grund for udvalgets samlede rapport.

Derudover nedsatte udvalgsformand, direktør Vagn Nielsen, Sundhedsstyrelsen, flere mindre arbejdsgrupper (hvor bl.a. udvalgets medlemmer fik plads), der behandlede forskellige emner i korte, intensive arbejdsprocesser. Arbejdsgrupperne afleverede korte skriftlige rapporter og rapporterede desuden mundtligt til udvalget under møderne.

Undervejs var der to store offentlige møder: Et møde om ”den fremtidige indsats på psykiatriområdet” og ét om ”civilsamfund, inklusion og arbejdsmarked”. Her fik en lang række aktører mulighed for at bidrage til og påvirke processen.

Det første samlede udkast til en rapport lå klar i juni 2013. Fra da af var arbejdsprocessen intensiv.

Undervejs blev de foreløbige anbefalinger lækket til medierne. Det gav en vis bølgegang i faglige kredse. Og heldigvis for det. Der er nemlig ingen tvivl om, at kvaliteten af den endelige rapport fik et løft, fordi flere i sidste øjeblik fik mulighed for at læse og kommentere. Og nej – det var ikke mig, der lækkede den!

 

Hvad kom der så ud af det?

Med kommissorium, rammerne og de faglige betingelser in mente mener jeg rent faktisk, at vi er nået langt.

Først og fremmest har vi fået en stor og meget grundig kortlægning af dansk psykiatri – både den regionale og den kommunale indsats. Så stor og så grundig, at den er svær at sidde overhørig!

Mange af DPS’ mærkesager – mærkesager, som er med i DPS’ Hvidbog – er faktisk også med. De er måske bare lidt svære at få øje på, fordi der er så mange andre forslag og anbefalinger.

Eksempler på de væsentlige ting, der kom med, er:

  • Anbefaling om flere midler. Ressourcer og kapacitet er adresseret – det ikke kan lade sig gøre at indfri alle ambitionerne uden at tilføre flere midler. Ikke nogen helt let passus at få med – da kommissoriet udtrykkeligt fastslår, at alle forslag skal ses i sammenhæng med den økonomiske situation.
  • Vi skal have flere Nationale Kliniske Retningslinjer.
  • Den fik plads på falderebet. Og vi fik også retspsykiatrien med – til sidst.
  • Styrket sammenhæng via shared-care.
  • Forebyggelse og tidlig indsats er i høj grad en mærkesag.
  • Overdødelighed. Der er stor fokus på overdødeligheden hos psykiatriske patienter.

Når det er sagt, er der naturligvis ting, som jeg kunne have ønsket mig anderledes.

Jeg kunne fx godt have ønsket en tydeligere tilkendegivelse af, at manglen på speciallæger (psykiatere) er en selvstændig (og meget stor) udfordring. Der mangler pt. 150 psykiatere i Danmark (ca. 15 pct. af det samlede antal). Og ifølge lægeprognosen bliver det værre endnu frem til 2025. Jeg kunne også godt have ønsket mig, at omtalen af den medicinske behandling var lidt mere nuanceret – medicinen har trods alt også fordele, ikke kun bivirkninger! Og at der var lagt lidt mindre op til, at det i høj grad er ”personalets skyld” i kapitlerne om tvang og retspsykiatri.

 

HUSK!

Dette er ”bare” rapporten – og den er ikke altid lige konkret eller prioriteret. I den kommende tid skal regeringen udarbejde en national plan for dansk psykiatri. Så det er NU, der er brug for faglig påvirkning af den fremadrettede proces… Om nogle måneder kan det være for sent.