Bloggen
Presseklip
Her er lægernes dom: Diagnosegarantien er ikke meget værd
For patienter inden for flere store sygdomsområder vil regeringens diagnosegaranti på fire uger...
[mere]Psykiatrien: Hurtig diagnose er gevinst for psykisk syge
Regeringens diagnosegaranti vil også gavne den svage gruppe af psykiatriske patienter, som lige nu...
[mere]Marts – Identifikation og behandling af fysiske sygdomme hos mennesker med skizofreni bør optimeres
Fysiske helbredsproblemer, blandt mennesker med skizofreni, er et veldokumenteret problem overalt i verden. Patienter med skizofreni har således en dødelighed der er 2-3 gange større end befolkningen som helhed. Den øgede dødelighed medfører, at patienter med skizofreni har en levetid der er 10 til 25 år kortere end den generelle befolkning.
Det er velkendt, at selvmord er en af årsagerne til den øgede dødelighed, men det antages
at fysiske sygdomme, herunder hjertekarsygdomme også udgør en væsentlig årsag.
Artiklen beskriver hvilken betydning hjertekarsygdomme har for dødeligheden og den reducerede levetid hos mennesker med skizofreni. Den bygger på 8 oversigtsartikler og 12 originale studier publiceret i perioden januar 2010 til september 2011.
I danske registerstudier er beregnet, at levetiden blandt patienter med skizofreni er reduceret med op til 20 år i forhold til den generelle befolkning, og den væsentligste årsag til den øgede dødelighed skyldes hjertekarsygdomme. Det vises endvidere, at forskellen mellem den kardiovaskulære dødelighed hos patientgruppen og befolkningen som helhed er øget gennem de sidste 10 år. Patienter med skizofreni oplever således ikke det samme fald i dødeligheden af hjertekarsygdomme, som ellers har præget den generelle befolkning, hvor der er sket en reduktion af livsstilssygdomme og en forbedret behandling af hjertesygdomme. De samme tendenser ses i studier fra USA og England.
Blandt årsagerne til den øgede dødelighed af hjertekarsygdomme fremhæver forfatterne, at patienter med skizofreni ofte er fysisk inaktive, spiser usund kost og ryger. Alle livsstilsfaktorer, der øger risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme. Behandling med antipsykotisk medicin medfører ofte vægtøgning og andre metaboliske bivirkninger, der tilsammen også øger risikoen for udvikling af hjertekarsygdomme.
En væsentlig årsag til den øgede dødelighed skyldes imidlertid en suboptimal behandling af hjertekarsygdomme hos patienter med skizofreni. Det fremhæves således, at der i forhold til den generelle befolkning er halvt så mange i patientgruppen, der behandles med invasive indgreb efter et akut hjerteanfald. Der er ligeledes færre patienter med skizofren som behandles farmakologisk for de individuelle risikofaktorer for hjertekarsygdomme.
Men hvad er årsagen til at denne patientgruppe ikke – i samme grad som resten af befolkningen – tilbydes de samme interventioner? En række barriere i sundhedsvæsenet diskuteres, og der anbefales en større fokus på livsstilsændringer og monitorering af den fysiske helbredetilstand hos patienter med skizofreni. Endvidere efterlyses et bedre samarbejde mellem psykiatere, praktiserende læger og andre specialer ved behandling af kroniske fysiske sygdomme hos patientgruppen.
Laursen TM, Munk-Olsen T, Vestergaard M. Life expectancy and cardiovascular mortality in persons with schizophrenia. Curr Opin Psychiatry 2012, 25:83-88.
Bent Nielsen
DPS’ Forskningsudvalg
Februar – Overraskende hierarki i arveligheden af psykiske lidelser
Februar – Overraskende hierarki i arveligheden af psykiske lidelser
Psykiske lidelser kan opdeles på mange måder. Diagnosesystemerne giver en formel og systematisk inddeling, der er velegnet til at guide behandling, prædiktere prognose, drive forskning, øge sygdomsindsigt og skabe generel konsensus i forståelsen af de psykiske lidelser.
De psykiske sygdomme kan også, mere uofficielt, opdeles i tilstande, der overvejende manifesterer sig som spontant opståede, ufrivillige symptomer (psykose, mani, depression, angst etc.) og andre tilstande, der primært kommer til udtryk som ”dysfunktionel opførsel” (misbrug, anoreksi etc.). Denne dikotomi er sandsynligvis en del af både læg- og fagfolks intuitive opfattelse af de psykiske lidelser. Heri ligger formentlig også en værdiladet vurdering af, at lidelser på baggrund af dysfunktionel opførsel i højere grad er den syges ”egen skyld”. En alkoholmisbruger skal, trods alt, selv sætte flasken til munden, og har derfor, i manges øjne, et betragteligt personligt ansvar for sin egen lidelse. Den frie vilje tillægges betydning i denne sammenhæng.
Det er derfor også nærliggende at tro, at de lidelser, der opstår spontant, er mere arvelige end de opførsels-relaterede, der snarere kunne forklares ved miljømæssige påvirkninger og måske manglende selv-kontrol. For at afklare om dette virkelig er tilfældet har O. J. Bienvenu, D. S. Davydow og K. Kendler foretaget et systematisk review af tvillingestudier, hvori man har undersøgt arveligheden af psykiske lidelser. Arvelighed/heritabilitet er et mål for den del af den fænotypiske variation, som skyldes arvelig variation, og angives med et tal mellem 0 og 100%. Netop tvillingestudier er ideelle til at bestemme heritabilitet og ifølge Bienvenu et al.’s review er der følgende hierarki i arveligheden af de psykiske lidelser:
Bipolar affektiv lidelse (85%), Skizofreni (81%), Alzheimer’s sygdom (75%), Kokainmisbrug (72%), Anoreksi (60%), Alkoholafhængighed (56%), Misbrug af sedativa (51%), Misbrug af cannabis (48%), Panikangst (43%), Misbrug af centralstimulantia (40%), Depression (37%), Generaliseret angst 37%.
Samtlige lidelser med dysfunktionel opførsel er således mere arvelige end både generaliseret angst og depression. Ifølge forfatterne betyder disse fund, at vi må revidere vores intuitive opfattelse af de opførsels-relaterede psykiske sygdomme og graden af individuelt ansvar for deres opståen: ”Genes do not respect the boundaries between free will and determinism”.
Psychiatric 'diseases' versus behavioral disorders and degree of genetic influence.
Søren Dinesen Østergaard
DPS’ forskningsudvalg
Januar - Ikke-kodende RNA ved psykisk sygdom
Studiet af ikke-kodende RNA (non-coding RNA, ncRNA) og deres betydning i hjernen er et relativt nyt forskningsområde, der formentlig ville komme til at spille en større rolle indenfor psykiatrisk forskning i de kommende år. ncRNA er en samlebetegnelse for en række RNA arter, som ikke koder for protein, men i stedet har en række regulatoriske roller i cellen, herunder epigenetisk, transkriptionel og translationel regulation. Organismers kompleksitet korrelerer meget stærkere med antallet af ikke-kodende sekvenser end med antallet af proteinkodende gener, og meget tyder på at ncRNA spiller en afgørende rolle i hjernens udvikling og aldring, ved indlæring og hukommelse, og ved neuronale stress responser.
I Qureshi & Mehlers oversigtsartikel (2011) gennemgåes den aktuelle evidens for ncRNA’s betydning i hjernen og potentielle betydning ved psykiske sygdommme. Moreau et al. (2011) har målt ekspressionen af en type af ncRNA, microRNA, i postmortem præfrontal cortex prøver fra patienter med skizofreni, bipolar sygdom og raske kontrolpersoner, og finder en nedsat ekspression af microRNA hos begge grupper af psykiatriske patienter. Det er alt sammen meget svært at forstå, men hvis man vil være med på vognen, så er chancen der nu…
Qureshi IA, Mehler MF.: Non-coding RNA networks underlying cognitive disorders across the lifespan. Trends Mol Med. 2011 Jun;17(6):337-46. Epub 2011 Mar 15. Review.
Moreau MP, Bruse SE, David-Rus R, Buyske S, Brzustowicz LM: Altered microRNA expression profiles in postmortem brain samples from individuals with schizophrenia and bipolar disorder. Biol Psychiatry. 2011 Jan 15;69(2):188-93
Anders Jørgensen
DPS’ forskningsudvalg.
Nyheder
Invitation - 25 års jubilæum for Poul Videbech
Vi vil hermed gerne invitere til 25 års jubilæum for Poul Videbech. Receptionen foregår den 14....
[mere]Ny rapport om svært psykisk syge: Outpatient care and social support for patient with severe mental health problems.
Læs mere og download under: publikationer/andre publikationer
[mere]Seneste opdatering
Kalender
Øger Netværksfamilietilbud den sociale inklusion af ”Svært psykisk syge”?
Arrangør: Region Midt - Center for Psykiatrisk Forskning - Århus Universitetshospital,...
[mere]EASE-symposium
I forbindelse med udgivelsen af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience) på dansk,...
[mere]