Månedens artikler

Månedens Artikel Oktober 2018 2. oktober 2018

Sammensætningen af tarmbakterier er anderledes hos mennesker med skizofreni end hos raske kontroller

Tarmbakterier, oxidativt stress og inflammation bliver i disse år mistænkt for at spille en patofysiologisk rolle for mange sygdomme, herunder skizofreni. Det kunne åbne op for en større forståelse af sammenhængen mellem skizofreni og somatisk sygdom og pege på helt nye behandlingsmuligheder

Formålet med dette studie var at undersøge om sammensætningen af bakterier er anderledes end hos raske, og om der er en sammenhæng med kliniske sygdomskarakteristika og antipsykotisk behandling.

25 mennesker med skizofreni blev sammenlignet med 25 matchede kontroller. De fandt at Proteobacteria, Haemophilus, Clostridium, Anaerococcus og Sutterella havde en ændret distribution når de to grupper blev sammenlignet, men ikke til kliniske karakteristika. Derimod var Bacteroides associeret til depressive symptomer, Ruminococcaceae var associeret til negative symptomer, Verrucomicrobia til generelt velbefindende (well-being).

Læs mere
Månedens Artikel Juni 2018 1. juni 2018

Avatar-terapi afhjælper kroniske hørelseshallucinationer

Effekten af at opbygge og arbejde med en grafisk repræsentation af hørelseshallucinationer, en avatar, i psykoterapi for psykose patienter er blevet dokumenteret i en randomiseret kontrolleret undersøgelse.

Avataren bliver opbygget på en komputer med særligt software. I det terapeutiske arbejde med avataren sidder terapeuten i et andet rum og kan tale til patienten, enten som sig selv, eller som avataren.

Avatar terapien består af 6 sessioner: først opbygning af avataren, dernæst kommunikation med den, hvor patienten taler den i mod med støtte fra psykoterapeuten, og til sidst to sessioner, hvor avataren giver efter og anerkender patientens styrker og positive kvaliteter. Efter hver session bliver der udleveret en optagelse af sessionen, inklusiv interaktionen med avataren, til at lytte til mellem sessioner. Avatar behandlingen blev sammenlignet med lige så mange manualiserede støttende psykoterapeutiske samtaler og indspilning af opmuntrende sætninger til at gennemlytte hjemme.

Læs mere
Månedens Artikel Maj 2018 3. maj 2018

Kan ketamin som narkosemiddel ved ECT forbedre behandlingen? Et nyt dobbeltblindet, randomiseret studie viser, at svaret er nej. Efter sidste behandling klarer Ketamin sig marginalt dårligere end propofol målt med både HRSD og MADRS. En måned efter er de ligestillet.

af Jesper Nørgaard Kjær, medlem af forskningsudvalget

Baggrund: Ketamin har de seneste år modtaget fornyet interesse i akut behandling af behandlingsresistent depression. En meta-analyse af randomiserede studier har vist, at ketamin forbederede effekten af ECT-behandlinger. Dog pga. stor variation i metoden kunne konklusionen ikke generaliseres.

Metode: KANECT (The use of ketamine as an anaesthetic during electroconvulsive therapy for depression: does it improve treatment outcome?). Studiet var dobbeltblindet og randomiserede patienternes narkosemiddel til enten propofol eller ketamin. Propofol bruges i knap 9 ud af 10 ECT-behandlinger i Skotland, hvor studiet blev gennemført.

Læs mere
Månedens Artikel April 2018 10. april 2018

Et tilbagevendende spørgsmål: hvad er borderline?

Forfatterne har gennemgået udviklingen af bordeline-begrebet fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag. De konkluderer, at der mangler grundlæggende principper for at adskille diagnosen borderline-personlighedsforstyrrelser fra de øvrige psykiatriske syndromer som fx skizofreni-spektrum-forstyrrelser.

Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type (BPD), er en af de mest anvendte diagnoser i Danmark. Hyppigt ses patienter med denne diagnose på akutte enheder, hvor de kan udvise voldsomt selvskadende adfærd, og hvor det kan være vanskeligt at opnå en god behandlingsalliance. Ofte har disse patienter psykotiske eller nærpsykotiske oplevelser, hvorfor man oplagt må overveje differentialdiagnoser inden for det skizofrene spektrum. Men hvordan kan det være, at svært syge patienter med psykose diagnosticeres med personlighedsforstyrrelse?

Læs mere
Månedens Artikel Marts 2018 25. marts 2018

Er der en grænse for, hvor meget terapi der skal tilbydes?

Er der en sammenhæng mellem varigheden af ambulant behandling og effekten målt i forbruget af alkohol?

Af cand. med. ph.d.-studerende Lotte Kramer Schmidt

Baggrund: De forskellige behandlingspakker i psykiatrien har en øvre grænse for, hvor mange sessioner terapi der skal tilbydes forskellige sygdomsgrupper. Der findes endnu ikke behandlingspakker inden for behandling af alkoholafhængighed, men internationale og nationale retningslinjer anbefaler 8-12 sessioners terapi baseret på konsensus beslutninger. Kan man finde evidens for en optimal behandlingsvarighed?

Læs mere
Månedens Artikel Februar 2018 30. januar 2018

Bivirkningsprofil af 2. generations antipsykotika  ift. agitation og sedation

2. generations antipsykotika kan både bruges til behandling af skizofreni og som tillægsbehandling ved depressionsbehandling. 2. generations antipsykotika giver bl.a. risiko for agitation og sedation. Risikoen for agitation og sedation er afhængig af, hvilken type 2. generations antipsykotika der bruges, samt af diagnosen.

Af overlæge, ph.d. Antonio Drago, Regionspsykiatrien Vest, Region Midtjylland

Agitation eller sedation som følge af 2. generations antipsykotika, kan forhindre en optimal dosering, forværre compliance og umuliggøre effektiviteten af behandling af både skizofreni og depression. De forskellige 2. generations antipsykotika har en særlig bivirkningsprofil mht. sedation og agitation. Denne profil er også ændret, når der er tale om behandling af skizofreni eller tillægsbehandling ved depression.

Læs mere
Månedens Artikel Januar 2018 2. januar 2018

Hvordan skal vi behandle cannabis abstinenser?

Cannabis misbrug er overordentligt udbredt og ofte møder vi mennesker med abstinenser efter et cannabismisbrug på psykiatriske afdelinger. Noget af vores medicin kan forværre tilstanden og andet kan afhjælpe den.

Cannabis abstinenssymptomer er defineret iflg. DSM-5 og viser sig ved irritabilitet, evt aggression, nervøsitet eller angst, søvnproblemer, appetittab, restløshed, evt. depression samt fysiske symptomer: mavesmerter, tremor, sveden, hovedpine.  Symptomerne kommer indenfor 24 timer efter seponering og har maximum indenfor den første uge. Det er beskrevet, at de kan vare helt op til 1 måned. Symptomerne skyldes formentligt, at langvarigt hash-misbrug medfører nedregulering af CB-1 receptorerne i hjernen, hvilket interfererer med en række andre transmittersystemer.

Læs mere
Månedens Artikel Oktober 2017 3. oktober 2017

Som en lus mellem to negle

I det ambulante arbejde i psykiatrien er det et stort problem, når patienterne ikke dukker op til aftalerne, - både når det er egentlige udeblivelser, og når de melder afbud. I en indsats overfor unge voksne, viser det sig at personalet samtidigt italesætter det, at patienten ikke møder op, som et udtryk for deres sygdom - et behov for mere støtte - og som noget patienten selv har ansvar for, som skal sanktioneres. Udfordringen for personalet ved at skulle navigere inden for rammerne af begge værdisætninger samtidig medvirker til, at personalet føler sig klemt og formentlig til at problemet er svært at løse.

Læs mere
Månedens Artikel Juni 1017 15. juni 2017

”Jeg har potentiale” – Recovery-oplevelser med IPS-interventionen

IPS-konsulenter, der er ansat i kommunens jobcenter, men udstationeret til lokalpsykiatrien, hjælper personer med psykisk lidelse tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom IPS kaldes en recovery-orienteret intervention, har det været svært at vise, at IPS påvirker parametre som livskvalitet, symptomer og funktionsniveau; parametre der ofte forbindes med recovery.

Baggrunden for denne artikel er et kvalitativt studie, hvor man interviewede 12 IPS deltagere for at undersøge hvordan IPS og arbejde påvirker mennesker med psykisk lidelse.

Læs mere