Månedens artikler

Månedens Artikel Juni 1017 15. juni 2017

”Jeg har potentiale” – Recovery-oplevelser med IPS-interventionen

IPS-konsulenter, der er ansat i kommunens jobcenter, men udstationeret til lokalpsykiatrien, hjælper personer med psykisk lidelse tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom IPS kaldes en recovery-orienteret intervention, har det været svært at vise, at IPS påvirker parametre som livskvalitet, symptomer og funktionsniveau; parametre der ofte forbindes med recovery.

Baggrunden for denne artikel er et kvalitativt studie, hvor man interviewede 12 IPS deltagere for at undersøge hvordan IPS og arbejde påvirker mennesker med psykisk lidelse.

Læs mere
Månedens Artikel Maj 2017 22. maj 2017

Gut-brain axis: Ændringer i mikrobiomet kan påvirke strukturen af prefrontal cortex og give depressionslignende symptomer.

Et studie af mus viser, at fæcestransplantation påvirker ellers raske mus' adfærd i en depressionslignende retning. Årsagen findes til at være cresol, som produceres af flere tarmbakterier, fordi det reducerer myelinproduktionen i hjernen. Det åbner op for, at ny antidepressiv behandling kan indeholde interventioner i mave-tarmsystemet.

Mikrobiomet, bedre kendt som tarmfloraen, vejer i mennesket ca. 1,5 kg og består af 10-100 billioner bakterier. Der er fundet 2000 forskellige arter, og hver især bærer vi rundt på omkring 500. Garcias et al. fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai viser i flere forsøg, at mikrobiomet påvirker myelinproduktionen via genekspression i prefrontal cortex, og at kun de mus fremkommer med depressionslignende adfærd. Det første forsøg delte musene op i fire grupper, som hvor de enten fik stærk antibiotikakur eller kontrolvæske, oralt eller iv. Overraskende viste det sig, at kun gruppen, som fik kontrolvæske oralt, ændrede adfærd.

Læs mere
Månedens Artikel April 2017 2. april 2017

Ophør med stofmisbrug forbedrer prognosen ved første-gangs psykose

Ti års follow-up studie af 266 patienter med første-gangs psykose viser, at hvis patienter med psykose ophører med at misbruge stoffer, så har de en lige så god prognose som de, der aldrig har misbrugt stoffer

Studiet er et 10-års follow-up af patienter, som indgik i det norsk-danske TIPS-projekt. TIPS undersøgte effekten af tidlig opsporing af psykose. Patient gruppen bestod af patienter med første-gangs psykose i alderen 15-65 år.

266 af de oprindelige 301 patienter blev genundersøgt ti år senere. De blev bl.a. undersøgt for graden af positive og negative symptomer og for funktionsniveau. Patienterne blev inddelt i fire grupper: ’forsat misbrugende’, ’episodisk misbrugende’, ’ophørt med misbrug’ og ’aldrig haft misbrug’.

Læs mere
Månedens Artikel Marts 2017 6. marts 2017

Traumer forbundet med signifikant forøget risiko for psykose.

Et dansk studie indikerer at patienter diagnosticeret med akut belastningsreaktion eller PTSD har øget og vedvarende risiko for efterfølgende at udvikle skizofreni og bipolar sygdom.

Traumatiske oplevelser kan ændre hjernens struktur og funktion, og man mener disse forandringer kan medføre psykisk sygdom, herunder psykoser og affektiv sygdom. Flere studier har bekræftet en høj ko-morbiditet mellem traumediagnoserne: akut belastningsreaktion og post-traumatisk stress reaktion (PTSD) hos patienter med skizofreni og bipolar sygdom. Men hvad er mon prognosen for patienter med en traumediagnose? Har denne population en højere risiko for at udvikle svær psykiatrisk sygdom? Og hvis ja, er denne risiko så af en størrelse som har klinisk betydning?

Læs mere
Månedens Artikel Februar 2017 17. februar 2017

Kahlbaum, Hecker og Kraepelin
- og overgangen fra psykiatriske symptomkomplekser til empiriske former af sygdomme

Den nosologi, som Emil Kraepelin (EK) udviklede i slutningen af det 19. århundrede, har stadig betydning for den moderne psykiatri i dag.

Ifølge Kendler og Georg Engström skal Kraepelins klassifikation forstås i forlængelse Karl Kahlbaums (KK) og Ewald Heckers (EH) arbejde. De to sidstnævnte ændrede allerede i 1860-1880 konceptet for psykiatriske diagnoser: Siden det 18. århundrede havde man set diagnoserne som værende symptombaserede syndromer. Nu så man dem som proto-sygdomsenheder (for eks. katatoni og hebefreni).

Læs mere
Månedens Artikel Januar 2017 2. januar 2017

Depressive symptomer hos moderen under graviditeten kan påvirke barnets hjerneudvikling

Moderens tilstand under graviditeten påvirker barnets hjerneudvikling.
Har moderen symptomer på depression under graviditeten eller postpartum kan man senere se forandringer i barnets hjerne, når man undersøger strukturen af den grå og hvide substans i hjernen med MR.

52 kvinder blev gentagne gange målt med skalaen EPDS for depressive symptomer gennem hvert trimester af graviditeten og 3 måneder efter fødslen. Børnene blev MR scannet, da de var mellem 2,6 og 5,1 år gamle, idet man målte cortikal tykkelse og strukturen af hvid substans, det sidste vha. diffusion tensor imaging.

Læs mere
Månedens Artikel December 2016 6. december 2016

Nogle enkelte ECT-behandlinger efter behov reducerer risiko for tilbagefald

En eller to ugentlige ECT-behandlinger ved behov, vurderet efter et prædefineret skema, i kombination med medicinsk behandling, reducerer risikoen for tilbagefald af depression hos ældre patienter, i forhold til medicinsk behandling alene.

Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i American Journal of Psychiatry.

Charles Kellner, fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York, og kollegaer rekrutterede 240 ældre patienter med depression. De var i gennemsnit 70 år gamle og 58% var kvinder.

Læs mere
Månedens Artikel November 2016 28. oktober 2016

Selv-forstyrrelser ved skizofreni er stabile over tid

Et nyt dansk 5 års follow-up studie viser, at selv-forstyrrelser i høj grad er stabile over tid. Resultatet er vigtigt da det peger på at selv-forstyrrelser er et udtryk for en ændring i selve den basale psykologiske struktur ved skizofreni.

Studiet er det første der empirisk har undersøgt selv-forstyrrelsers udvikling over tid.  96 førstegangs indlagte patienter blev udredt med et omfattende psykopatologisk batteri. Ved genundersøgelse 5 år efter havde patienterne i gennemsnit et bedre funktionsniveau, færre psykotiske symptomer og lidt færre negative symptomer. Niveauet af selv-forstyrrelser var lidt højere end ved baseline undersøgelsen. På enkelt-item niveau var langt de fleste selv-forstyrrelses items stabile.

Læs mere
Månedens Artikel Oktober 2016 7. oktober 2016

Psykodynamisk terapi mod depression er ikke mindre effektivt end kognitiv terapi

Behandling med psykodynamisk terapi ved depression er ikke mindre effektivt end behandling med kognitiv terapi, ifølge en randomiseret og kontrolleret undersøgelse med 237 patienter.

Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.

”Der debatteres meget om, hvorvidt evidensen for kortvarig psykodynamisk terapi understøtter teknikkens brede anvendelse som terapeutisk intervention mod unipolar depression”, skriver førsteforfatteren Mary Beth Connolly Gibbons, fra University of Pennsylvania, i Philadelphia.

Læs mere