Månedens artikler

Månedens Artikel Februar 2018 30. januar 2018

Bivirkningsprofil af 2. generations antipsykotika  ift. agitation og sedation

2. generations antipsykotika kan både bruges til behandling af skizofreni og som tillægsbehandling ved depressionsbehandling. 2. generations antipsykotika giver bl.a. risiko for agitation og sedation. Risikoen for agitation og sedation er afhængig af, hvilken type 2. generations antipsykotika der bruges, samt af diagnosen.

Af overlæge, ph.d. Antonio Drago, Regionspsykiatrien Vest, Region Midtjylland

Agitation eller sedation som følge af 2. generations antipsykotika, kan forhindre en optimal dosering, forværre compliance og umuliggøre effektiviteten af behandling af både skizofreni og depression. De forskellige 2. generations antipsykotika har en særlig bivirkningsprofil mht. sedation og agitation. Denne profil er også ændret, når der er tale om behandling af skizofreni eller tillægsbehandling ved depression.

Læs mere
Månedens Artikel Januar 2018 2. januar 2018

Hvordan skal vi behandle cannabis abstinenser?

Cannabis misbrug er overordentligt udbredt og ofte møder vi mennesker med abstinenser efter et cannabismisbrug på psykiatriske afdelinger. Noget af vores medicin kan forværre tilstanden og andet kan afhjælpe den.

Cannabis abstinenssymptomer er defineret iflg. DSM-5 og viser sig ved irritabilitet, evt aggression, nervøsitet eller angst, søvnproblemer, appetittab, restløshed, evt. depression samt fysiske symptomer: mavesmerter, tremor, sveden, hovedpine.  Symptomerne kommer indenfor 24 timer efter seponering og har maximum indenfor den første uge. Det er beskrevet, at de kan vare helt op til 1 måned. Symptomerne skyldes formentligt, at langvarigt hash-misbrug medfører nedregulering af CB-1 receptorerne i hjernen, hvilket interfererer med en række andre transmittersystemer.

Læs mere
Månedens Artikel Oktober 2017 3. oktober 2017

Som en lus mellem to negle

I det ambulante arbejde i psykiatrien er det et stort problem, når patienterne ikke dukker op til aftalerne, - både når det er egentlige udeblivelser, og når de melder afbud. I en indsats overfor unge voksne, viser det sig at personalet samtidigt italesætter det, at patienten ikke møder op, som et udtryk for deres sygdom - et behov for mere støtte - og som noget patienten selv har ansvar for, som skal sanktioneres. Udfordringen for personalet ved at skulle navigere inden for rammerne af begge værdisætninger samtidig medvirker til, at personalet føler sig klemt og formentlig til at problemet er svært at løse.

Læs mere
Månedens Artikel Juni 1017 15. juni 2017

”Jeg har potentiale” – Recovery-oplevelser med IPS-interventionen

IPS-konsulenter, der er ansat i kommunens jobcenter, men udstationeret til lokalpsykiatrien, hjælper personer med psykisk lidelse tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom IPS kaldes en recovery-orienteret intervention, har det været svært at vise, at IPS påvirker parametre som livskvalitet, symptomer og funktionsniveau; parametre der ofte forbindes med recovery.

Baggrunden for denne artikel er et kvalitativt studie, hvor man interviewede 12 IPS deltagere for at undersøge hvordan IPS og arbejde påvirker mennesker med psykisk lidelse.

Læs mere
Månedens Artikel Maj 2017 22. maj 2017

Gut-brain axis: Ændringer i mikrobiomet kan påvirke strukturen af prefrontal cortex og give depressionslignende symptomer.

Et studie af mus viser, at fæcestransplantation påvirker ellers raske mus' adfærd i en depressionslignende retning. Årsagen findes til at være cresol, som produceres af flere tarmbakterier, fordi det reducerer myelinproduktionen i hjernen. Det åbner op for, at ny antidepressiv behandling kan indeholde interventioner i mave-tarmsystemet.

Mikrobiomet, bedre kendt som tarmfloraen, vejer i mennesket ca. 1,5 kg og består af 10-100 billioner bakterier. Der er fundet 2000 forskellige arter, og hver især bærer vi rundt på omkring 500. Garcias et al. fra Icahn School of Medicine at Mount Sinai viser i flere forsøg, at mikrobiomet påvirker myelinproduktionen via genekspression i prefrontal cortex, og at kun de mus fremkommer med depressionslignende adfærd. Det første forsøg delte musene op i fire grupper, som hvor de enten fik stærk antibiotikakur eller kontrolvæske, oralt eller iv. Overraskende viste det sig, at kun gruppen, som fik kontrolvæske oralt, ændrede adfærd.

Læs mere
Månedens Artikel April 2017 2. april 2017

Ophør med stofmisbrug forbedrer prognosen ved første-gangs psykose

Ti års follow-up studie af 266 patienter med første-gangs psykose viser, at hvis patienter med psykose ophører med at misbruge stoffer, så har de en lige så god prognose som de, der aldrig har misbrugt stoffer

Studiet er et 10-års follow-up af patienter, som indgik i det norsk-danske TIPS-projekt. TIPS undersøgte effekten af tidlig opsporing af psykose. Patient gruppen bestod af patienter med første-gangs psykose i alderen 15-65 år.

266 af de oprindelige 301 patienter blev genundersøgt ti år senere. De blev bl.a. undersøgt for graden af positive og negative symptomer og for funktionsniveau. Patienterne blev inddelt i fire grupper: ’forsat misbrugende’, ’episodisk misbrugende’, ’ophørt med misbrug’ og ’aldrig haft misbrug’.

Læs mere
Månedens Artikel Marts 2017 6. marts 2017

Traumer forbundet med signifikant forøget risiko for psykose.

Et dansk studie indikerer at patienter diagnosticeret med akut belastningsreaktion eller PTSD har øget og vedvarende risiko for efterfølgende at udvikle skizofreni og bipolar sygdom.

Traumatiske oplevelser kan ændre hjernens struktur og funktion, og man mener disse forandringer kan medføre psykisk sygdom, herunder psykoser og affektiv sygdom. Flere studier har bekræftet en høj ko-morbiditet mellem traumediagnoserne: akut belastningsreaktion og post-traumatisk stress reaktion (PTSD) hos patienter med skizofreni og bipolar sygdom. Men hvad er mon prognosen for patienter med en traumediagnose? Har denne population en højere risiko for at udvikle svær psykiatrisk sygdom? Og hvis ja, er denne risiko så af en størrelse som har klinisk betydning?

Læs mere
Månedens Artikel Februar 2017 17. februar 2017

Kahlbaum, Hecker og Kraepelin
- og overgangen fra psykiatriske symptomkomplekser til empiriske former af sygdomme

Den nosologi, som Emil Kraepelin (EK) udviklede i slutningen af det 19. århundrede, har stadig betydning for den moderne psykiatri i dag.

Ifølge Kendler og Georg Engström skal Kraepelins klassifikation forstås i forlængelse Karl Kahlbaums (KK) og Ewald Heckers (EH) arbejde. De to sidstnævnte ændrede allerede i 1860-1880 konceptet for psykiatriske diagnoser: Siden det 18. århundrede havde man set diagnoserne som værende symptombaserede syndromer. Nu så man dem som proto-sygdomsenheder (for eks. katatoni og hebefreni).

Læs mere
Månedens Artikel Januar 2017 2. januar 2017

Depressive symptomer hos moderen under graviditeten kan påvirke barnets hjerneudvikling

Moderens tilstand under graviditeten påvirker barnets hjerneudvikling.
Har moderen symptomer på depression under graviditeten eller postpartum kan man senere se forandringer i barnets hjerne, når man undersøger strukturen af den grå og hvide substans i hjernen med MR.

52 kvinder blev gentagne gange målt med skalaen EPDS for depressive symptomer gennem hvert trimester af graviditeten og 3 måneder efter fødslen. Børnene blev MR scannet, da de var mellem 2,6 og 5,1 år gamle, idet man målte cortikal tykkelse og strukturen af hvid substans, det sidste vha. diffusion tensor imaging.

Læs mere