Februar 2012

Overraskende hierarki i arveligheden af psykiske lidelser

Psykiske lidelser kan opdeles på mange måder. Diagnosesystemerne giver en formel og systematisk inddeling, der er velegnet til at guide behandling, prædiktere prognose, drive forskning, øge sygdomsindsigt og skabe generel konsensus i forståelsen af de psykiske lidelser.

De psykiske sygdomme kan også, mere uofficielt, opdeles i tilstande, der overvejende manifesterer sig som spontant opståede, ufrivillige symptomer (psykose, mani, depression, angst etc.) og andre tilstande, der primært kommer til udtryk som ”dysfunktionel opførsel” (misbrug, anoreksi etc.). Denne dikotomi er sandsynligvis en del af både læg- og fagfolks intuitive opfattelse af de psykiske lidelser. Heri ligger formentlig også en værdiladet vurdering af, at lidelser på baggrund af dysfunktionel opførsel i højere grad er den syges ”egen skyld”. En alkoholmisbruger skal, trods alt, selv sætte flasken til munden, og har derfor, i manges øjne, et betragteligt personligt ansvar for sin egen lidelse. Den frie vilje tillægges betydning i denne sammenhæng.

Det er derfor også nærliggende at tro, at de lidelser, der opstår spontant, er mere arvelige end de opførsels-relaterede, der snarere kunne forklares ved miljømæssige påvirkninger og måske manglende selv-kontrol. For at afklare om dette virkelig er tilfældet har O. J. Bienvenu, D. S. Davydow og K. Kendler foretaget et systematisk review af tvillingestudier, hvori man har undersøgt arveligheden af psykiske lidelser. Arvelighed/heritabilitet er et mål for den del af den fænotypiske variation, som skyldes arvelig variation, og angives med et tal mellem 0 og 100%. Netop tvillingestudier er ideelle til at bestemme heritabilitet og ifølge Bienvenu et al.’s review er der følgende hierarki i arveligheden af de psykiske lidelser:

Bipolar affektiv lidelse (85%), Skizofreni (81%), Alzheimer’s sygdom (75%), Kokainmisbrug (72%), Anoreksi (60%), Alkoholafhængighed (56%), Misbrug af sedativa (51%), Misbrug af cannabis (48%), Panikangst (43%), Misbrug af centralstimulantia (40%), Depression (37%), Generaliseret angst 37%.

Samtlige lidelser med dysfunktionel opførsel er således mere arvelige end både generaliseret angst og depression. Ifølge forfatterne betyder disse fund, at vi må revidere vores intuitive opfattelse af de opførsels-relaterede psykiske sygdomme og graden af individuelt ansvar for deres opståen: ”Genes do not respect the boundaries between free will and determinism”.

Psychiatric ‘diseases’ versus behavioral disorders and degree of genetic influence.

Bienvenu OJ, Davydow DS, Kendler KS.

Søren Dinesen Østergaard

DPS’ forskningsudvalg