Bloggen
Presseklip
Her er lægernes dom: Diagnosegarantien er ikke meget værd
For patienter inden for flere store sygdomsområder vil regeringens diagnosegaranti på fire uger...
[mere]Psykiatrien: Hurtig diagnose er gevinst for psykisk syge
Regeringens diagnosegaranti vil også gavne den svage gruppe af psykiatriske patienter, som lige nu...
[mere]Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde 2011
Knap 300 medlemmer var mødt op, da DPS den 17.-19. marts inviterede til Årsmøde, Generalforsamling og to et halvt døgns faglig fordybelse, inspiration og networking på Hotel Nyborg Strand.
Der var igen i år lykkedes at sammensætte et spændende program med en række symposier, fælles sessioner samt to udfordrende indlæg fra to fremtrædende engelske kapaciteter – Professor Graham Thornicroft, King’s College London, og Professor Sir Robin Murray, Institute of Psychiatry i London.
Derudover bød programmet bl.a. på
- Foredrag ved årets ph.d.er.
- Otte spændende faglige symposier, herunder flere, der satte fokus på psykopatologien inden for et bredt spektrum af sygdomme.
- En grundig diskussion af implementering af specialeplanen for psykiatri.
- Pontoppidankonkurrencen – DPS foredragskonkurrence for unge, lovende forskere.
- Se hele programmet her
Fagligheden under pres
Det blev også et årsmøde, hvor det blev meget tydeligt – både af snakken i pauserne og af diskussionen undervejs i nogle symposier, at mange medlemmer i dag føler, at deres faglighed gang på gang kommer under pres. Og at mange oplever, at begreber som kvalitet, kontrol og administration alt for ofte kommer i konflikt med nøgleord som faglighed, videnskabelighed og evidens.
Fokus på rekrutteringen
Årsmødet har i de senere år været inde i en meget positiv udvikling – både rent fagligt og med hensyn til antallet af medlemmer, der møder op.
For bestyrelsen er det vigtigt, at vi på årsmødet viser, at psykiatrien er et spændende fagområde, der rummer et stort og bredt karrieremæssigt potentiale. For at sikre, at årsmødet er med til at styrke rekrutteringen, havde vi derfor igen i år valgt at lade stud med. er deltage til reduceret pris.
Den indsats ser ud til at have båret frugt. Rigtig mange yngre læger og stud. med. er med interesse for psykiatrien havde i år valgt at møde op. Se billeder fra Årsmødet
Knud Pontoppidan Konkurrencen 2011
Dansk Psykiatrisk Selskabs Knud Pontoppidan Foredragskonkurrence har til formål at fremme kunsten at formidle forskningsresultater fra hele det psykiatriske fagområde. Vinderne belønnes med Knud Pontoppidan Prisen.
De foredrag, der ønsker at deltage, skal omhandle et ikke tidligere publiceret klinisk, epidemiologisk eller eksperimentelt forskningsprojekt inden for faget psykiatri. Derudover lægges der vægt på at:
- Foredragsholderen er den vigtigste videnskabelige medarbejder ved det fremlagte projekt.
- Foredragsholderen skal være yngre læge eller yngre forsker.
Bedømmelsesudvalget, der er nedsat af DPS’ bestyrelse, foretager under mødet en samlet vurdering af projekternes indhold, udførelse og præsentation.
Årets tre bedste foredrag belønnes med Knud Pontoppidan Prisen: 1. prisen er på 10.000 kr., 2. prisen er på 7.500 kr., mens 3. prisen er på 5.000 kr. Prisuddelingen finder sted under Årsmødets festmiddag. Læs om de tre vindere her
DPS Hvidbog 2012-2020
Sigtet med hvidbogen er at skabe et robust, fagligt dokument, der kan give politikere, beslutningstagere og andre interesserede et overblik over, hvordan DPS ser udviklingen i psykiatrien netop nu. Derudover rummer hvidbogen en række anbefalinger til, hvor der efter selskabets opfattelse bør sættes ind i de kommende år.
DPS’ nye hvidbog kommer til at dække perioden 2012-2020. Formen fra den tidligere udgave, med anbefalinger efter hvert kapitel, bibeholdes. Blandt de emner, der vil blive lagt særlig vægt på i den nye udgave, er: ressourcerne i psykiatrien, samspillet mellem somatisk sygdom og kortere levetid hos psykiatriske patienter, ændret demografi, nye diagnoser samt psykisk syge og arbejdsmarkedet.
På årsmødet præsenterede DPS’ Hvidbogsudvalg hovedlinjerne i den nye hvidbog og bad om kommentarer til indholdet. Se udvalgets præsentation (.ppt)
Vi fik mange gode og konstruktive bemærkninger. Læs referatet af de indkomne kommentarer og forslag (.doc)
Alle DPS’ medlemmer er velkomne til at kontakte hvidbogsudvalget med forslag eller kommentarer til oplægget. Kommentarer sendes til: hvidbogsudvalg@remove-medpsnet.dk
Nyt æresmedlem
Jes Gerlach blev på generalforsamlingen udnævnt til æresmedlem af DPS. Læs motiveringen her
Ny formand og ny bestyrelse
På Generalforsamlingen fik DPS en ny bestyrelse. Det betød et farvel til DPS’ formand gennem tre år, klinikchef Anders Fink-Jensen, og et velkommen til en ny formand, overlæge Jeanett Bauer, og ny næstformand, overlæge Thomas Middelboe. Læs pressemeddelelsen
Nyheder
Invitation - 25 års jubilæum for Poul Videbech
Vi vil hermed gerne invitere til 25 års jubilæum for Poul Videbech. Receptionen foregår den 14....
[mere]Ny rapport om svært psykisk syge: Outpatient care and social support for patient with severe mental health problems.
Læs mere og download under: publikationer/andre publikationer
[mere]Seneste opdatering
Kalender
Øger Netværksfamilietilbud den sociale inklusion af ”Svært psykisk syge”?
Arrangør: Region Midt - Center for Psykiatrisk Forskning - Århus Universitetshospital,...
[mere]EASE-symposium
I forbindelse med udgivelsen af EASE-skalaen (Examination of Anomalous Self-Experience) på dansk,...
[mere]