En psykiatri i verdensklasse?

Af Torsten Bjørn Jacobsen og Gitte Ahle, fmd. og næstfmd. for Dansk Psykiatrisk Selskab

Fra politisk side hører vi ofte, at ”Danmark skal have en psykiatri i verdensklasse”. Desværre er det ikke nok at lukke øjnene, stampe i jorden og kaste en mønt i ønskebrønden. Ingenting kommer som bekendt af ingenting undtagen lommeuld. Det gælder også for psykiatrien: 'Verdensklasse' kræver et robust økonomisk fundament.

Sandheden er jo, at vi langt fra har kurs mod 'verdensklasse'. Tværtimod. Psykiatrien er i knæ – fanget i en Bermuda-trekant af flere og flere patienter og hurtigere og hurtigere behandling. For de samme midler.

For os, der har psykiatrien som arbejdsplads, er der ingen tvivl om, at problemerne kalder på en politisk indsats. Og at det haster. Befolkningen har også forstået alvoren: For nylig pegede danskerne på psykiske sygdomme som den største sundhedsudfordring.

Tror man, at problemerne løser sig selv?
Hos DPS er vi dybt forundrede over, at psykiatrien ikke er tilgodeset i finanslovsforslaget for 2018. Skal det mon forstås sådan, at man håber på, at problemerne løser sig selv? Eller er det et signal om, at man slet ikke ønsker en psykiatri i verdensklasse?

Det er dyrt – både menneskeligt og økonomisk – hvis vi fortsætter med at lade stå til. Læs hele indlægget her
Se arkiv

Månedens artikel

Oktober 2017 Som en lus mellem to negle

I det ambulante arbejde i psykiatrien er det et stort problem, når patienterne ikke dukker op til aftalerne, - både når det er egentlige udeblivelser, og når de melder afbud. I en indsats overfor unge voksne, viser det sig at personalet samtidigt italesætter det, at patienten ikke møder op, som et udtryk for deres sygdom - et behov for mere støtte - og som noget patienten selv har ansvar for, som skal sanktioneres. Udfordringen for personalet ved at skulle navigere inden for rammerne af begge værdisætninger samtidig medvirker til, at personalet føler sig klemt og formentlig til at problemet er svært at løse.
Læs mere