Danskerne: Psykisk sygdom – det største sundhedsproblem

For første gang peger danskerne nu på psykisk sygdom, når man spørger, hvilken sygdom der er det største sundhedsproblem. Det viser en meningsmåling, som foreningen Bedre Psykiatri fik lavet i juli 2017. Dansk Psykiatrisk Selskab roser initiativet:

Brug for en ny plan
"Psykiatrien har længe været underprioriteret. Et stedbarn i forhold til andre store folkesygdomme som kræft og demens. Så den måling er en god nyhed. Jeg håber, at det kan få politikerne til at prioritere psykiatrien – ikke bare ved festlige lejligheder, men også helt konkret, på finansloven. Psykiatrien har i den grad brug for en Handlingsplan II. Og der skal nye penge med," siger DPS' formand, overlæge Torsten Bjørn Jacobsen.

At man har valgt at prioritere psykisk sygdom så lavt betyder, at det er det absolut dyreste sundhedsområde – både for den enkelte og de pårørende og rent samfundsøkonomisk. Og det er de unge, som betaler prisen, fastslår DPS' formand.

Rammer de unge
75 procent af alle psykiske lidelser opstår i 15-25 års alderen. I modsætning til fx kræft, hjertekarsygdomme og sukkersyge, som oftest først bryder ud senere. Og prisen er høj.

"Psykiske sygdomme rammer typisk dér i livet, hvor man skal til at begynde på en uddannelse. Det betyder, at mange aldrig får taget en uddannelse og for alvor kommer i gang med deres liv. Hvis vi havde et mere effektivt behandlingssystem, kunne vi rette op på mange af de her alvorlige forløb hos unge, før de fik endnu større konsekvenser, end de har i dag. Samtidig ville samfundet kunne spare mange penge på sigt," siger han.

Der er brug for mere forskning. I Danmark bruger vi ca. 30-60 mio. kr. årligt på psykiatrisk forskning. Ikke meget, når udgifterne til psykiske lidelser er en 15-17 mia. kr. Om året!

Stort potentiale
"De psykiske lidelser hører til de allerdyreste sygdomme, pga. de store omkostninger, der følger i kølvandet: Angst koster fx otte mia. kr. om året. Heraf er det kun én milliard, der bruges på behandling. Resten, de syv milliarder, går til tabt arbejdsfortjeneste, og det at man aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet. Så der ligger et enormt potentiale i at få folk med psykiske lidelser på ret kurs igen," fastslår DPS' formand.
Se arkiv

Månedens artikel

Juni 1017 ”Jeg har potentiale” – Recovery-oplevelser med IPS-interventionen

IPS-konsulenter, der er ansat i kommunens jobcenter, men udstationeret til lokalpsykiatrien, hjælper personer med psykisk lidelse tilbage til arbejdsmarkedet. Selvom IPS kaldes en recovery-orienteret intervention, har det været svært at vise, at IPS påvirker parametre som livskvalitet, symptomer og funktionsniveau; parametre der ofte forbindes med recovery.

Baggrunden for denne artikel er et kvalitativt studie, hvor man interviewede 12 IPS deltagere for at undersøge hvordan IPS og arbejde påvirker mennesker med psykisk lidelse.
Læs mere