DPS: Træk forslaget tilbage og lad os begynde på et frisk

Det er DPS' holdning til det reviderede lovforslag om de særlige socialpsykiatriske afdelinger

Aftalen. Regeringen og satspuljepartierne blev den 14. oktober 2016 enige om en plan, der skal forebygge vold på botilbud. Omdrejningspunktet er de ”specialiserede socialpsykiatriske afdelinger”. Hos DPS har vi fra første færd været meget kritiske. Vi mener, at man burde opruste den almindelige psykiatri.

Første høring. Den 21. december 2016 blev lovforslaget om de nye særlige afdelinger så sendt i høring med frist den 26. januar 2017. Fra dag et regnede det med kritik: Dansk Psykologforening, DSR, LAP, Etisk Råd, SIND, Bedre Psykiatri m.fl. var alle særdeles kritiske. Og tonen var skarp. Kun FOA var positiv.

DPS har i januar sammen med Lægeforeningen sendt et meget kritisk høringssvar. Vi fastslog ganske enkelt, at lovforslaget var så dårligt og uigennemtænkt, at det burde trækkes tilbage. Sådan gik det.

Anden høring: Lovforslaget blev trukket tilbage, revideret og sendt i ny høring med frist den 24. februar 2017. DPS er igen gået sammen med Lægeforeningen om et fælles høringssvar. Konklusionen er den samme som sidst: Vi mener, at det reviderede lovforslag er så dårligt, at det bør trækkes tilbage.

Vi er ikke alene. En lang række patient og personaleorganisationer er lige så kritiske som os. I et fælles brev til sundheds- og ældreudvalget skriver vi bl.a.:

"Efter en nøje gennemgang af det reviderede lovforslag vedrørende specialiserede socialpsykiatriske afdelinger er vi en række patient-, personale- og pårørendeorganisationer, som endnu engang vil opfordre partierne bag den politiske aftale til at trække lovforslaget tilbage og starte på en frisk.... Lovforslaget er så indgribende i psykisk syge menneskers liv, at vi bliver nødt til at sige helt fra."

Læs DPS og Lægeforeningens fælles høringssvar her

Læs DPS' m.fl. brev til Sundhedsudvalget her

Læs mere om hele forløbet her 
Se arkiv

Månedens artikel

Februar 2017 Kahlbaum, Hecker og Kraepelin
- og overgangen fra psykiatriske symptomkomplekser til empiriske former af sygdomme

Den nosologi, som Emil Kraepelin (EK) udviklede i slutningen af det 19. århundrede, har stadig betydning for den moderne psykiatri i dag.

Ifølge Kendler og Georg Engström skal Kraepelins klassifikation forstås i forlængelse Karl Kahlbaums (KK) og Ewald Heckers (EH) arbejde. De to sidstnævnte ændrede allerede i 1860-1880 konceptet for psykiatriske diagnoser: Siden det 18. århundrede havde man set diagnoserne som værende symptombaserede syndromer. Nu så man dem som proto-sygdomsenheder (for eks. katatoni og hebefreni).

Læs mere